Gourmetrestaurant indtager tidligere Michelin-restaurants lokaler

Sidste efterår blev det desværre meldt ud at Michelin-restauranten, 108, på Christianshavn ville lukke.
Ikke længe kom det dog også ud at tidligere køkkenchef, Kristian Baumann, ville åbne en ny pop-up restaurant, Koan, i én af de kæmpemæssige haller ude omkring B&W Hallen, hvor Empirical Spirits allerede holdt til.
Men nu er tiden på den mere øde del af Amager slut, for nu flytter Koan ind i Relæs gamle lokaler på Jægersborggade.

Vender tilbage
Det er næsten ikke helt tilfældigt, at køkkenchef, Kristian Baumann, og Koan indtager Relæs lokaler for en periode.
Det var nemlig den tidligere Michelin-restaurant, som var den første, der gjorde stor indflydelse på Kristian Baumann, som kok og hjalp ham med at skabe en ny tankegang.
”Jeg er beæret og begejstret over at vende tilbage til denne magiske restaurant og skabe et intimt rum for vores gæster,” skriver han.
Menuen vil fortsat være en reflektion af vores terroir, de fantastiske leverandører i vores region og alle de vidunderlige minder fra holdets rejser til Kristian Baumanns fødeland, Sydkorea.
Køkkenet bruger primært små, lokale producenter, og mens du naturligvis kan få en vinmenu i glasset, så kan du selvfølgelig også smage et par cocktails fra Empirical Spirits.

”Vi er stolte og glade for at fortsætte Koans rejse, og at vi vil være de første til at træde ind på Relæ platformen, mens vi fortsætter arbejdet på vores permanente lokation,” slutter han.
Hvad: Koan rykker ind i Relæs lokaler
Hvor: Jægersborggade 41, 2200 København N
Hvornår: Åbner onsdag d. 19. maj kl. 17.30, og reservationer vil fremadrettet være tilgængelige fra tirsdag til lørdag til og med d. 10. juli
Hvordan: Reservationer kan foretages her