Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På flot skib i havnen: Gratis akrobatisk cirkusshow lægger til i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Svinger du forbi Ofelia Plads den første weekend i september, mødes du af et usædvanligt syn.

Et stort sejlskib lægger til ved kajen, og dette er i sig selv ikke usædvanligt, men ombord foregår noget, man ikke ser hver dag.

Skibet hedder Swallow og sejler over Østersøen med et vigtigt budskab og nogle helt særlige passagerer.

Swallow bruges som scene for ekstrem akrobatik, og artisterne ombord kommer til København for at fremføre en moderne cirkusforestilling, der kan opleves ganske gratis.

Tricks i 20 meters højde

Forestillingen hedder “Ripples” og har til formål at inspirere folk til at handle for en mere bæredygtig fremtid.

Det internationale team af artister viser vovede tricks i helt op til 20 meters højde i skibets master, og de akkompagneres af et lydbillede, der blander stemmer fra klimaaktivister fra hele verden.

Du kan opleve forestillingen på følgende tidspunkter ved Ofelia Plads:

  • 2. september kl. 14:00
  • 3. september kl. 13.00 og 18.00
  • 4. september kl. 13:00 og 18:00

“Ripples” er egnet for både børn og voksne.

Forestillingen er et samarbejde mellem norske Acting for Climate, danske Hawila Project og finske Festival Norpas og turnerer rundt i Østersøen denne sommer.

Hvad: “Ripples”
Hvor: Ofelia Plads, København K
Hvornår: 2. til 4. september 2022
Hvor meget: Fri entré

Del artikel

Andre læser også