MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aftale forlænget: Parken og Bella Center corona-tester i hele januar

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR, Copenhagen Medical
Foto: PR, Copenhagen Medical

De seneste uger har man kunnet møde op i enten Bella Center eller Parken i København og få foretaget en gratis corona-test.

Oprindelig var aftalen mellem regionerne og Copenhagen Medical, som driver testcentrene, at der skulle testes på de to lokationer til og med 3. januar 2021.

Nu er aftalen blevet forlænget, og man kan således blive testet i Bella Center og Parken resten af januar måned.

”Med den bekymrende smitteudvikling vi ser, er der stadig et stort behov for borgerne for, at kunne blive testet ugentligt, for at sikre at de raske smittebærere kan findes. Vi ser stadig flere unge møde op i Parken, men vil opfordre til klassevis at møde op i parken. Vi er stolte over fortsat at kunne tilbyde den mulighed til borgerne, ” fortæller direktør i Copenhagen Medical A/S, Jeppe Handwerk, i en pressemeddelelse.

Testen, der udføres i Parken og Bella Center er en WHO-godkendt antigen-quicktest, der giver svar på under 15 minutter.

Det er muligt at blive testet uden henvisning fra lægen, og der er ingen tidsbestilling.

Du kan således møde op, når du vil, og få foretaget en gratis corona-prøve.

Åbningstiderne er kl. 8 til 20 alle dage.