MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Gratis østers og bobler: Østerbros nye solspot inviterer til åbningsfest

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Har du nogle sjove planer i weekenden?

Hvis ikke, så kan du godt sætte stort kryds i kalenderen på fredag d. 24. maj.

Her inviterer restauranten i det gamle postkontor, Brasserie Post, nemlig til åbning af deres nye gårdhave, hvor gæster kan nyde solen, spise franske specialiteter og spille petanque i hjertet af Østerbro.

Åbningen markeres med gratis bobler, østers og is til de første 100 gæster.  

Foto PR

Klar til sommerens gæster

I efteråret åbnede Brasserie Post i den historiske postbygning ved Fælledparken, og efter den sidste renovering står både orangeri og gårdhave nu klar til sommerens gæster:

”Vi har virkelig set frem til at åbne haven, for med en beliggenhed, der er lige dele central, uforstyrret og har sol hele dagen, håber vi, at det har potentiale til at blive et af sommerens dejligste steder at hænge ud,” fortæller Marie Egede, direktør for Meyers restauranter, og uddyber:

”Derfor fejrer vi åbningen på fredag med en hyggelig event, hvor alle er velkomne til at kigge forbi og opleve stemningen, og vi glæder os helt vildt til at byde velkommen med bobler og østers til de voksne og is til børnene.”

Gårdhave og orangeri kan besøges ved at gå gennem restauranten, og i gårdhaven serveres samme menu som i restauranten.

Derudover er der mulighed for gratis at låne petanquekugler til brug i haven.

Foto PR

Kæmpe skaldyrsfad

I anledning af den nye sæson har Brasserie Post opdateret menukortet, der nu byder på en række af forårets og sommerens bedste råvarer:

Fra grillet jomfruhummer med fennikel og ramsløgsmør til grønne asparges med luftig dijonnaise og et skaldyrsfad med et udvalg af østers, muslinger, krabbe og krebs.

”Vi har gjort os umage for at udvælge skaldyr, der er fanget dér, hvor de er allerbedst: østers fra Normandiet og Bretagne, tegnfangede jomfruhummere fra den svenske vestkyst og blåmuslinger fra Limfjorden,” fortæller køkkenchef på Brasserie Post, Aaron Kaczmark, der ser frem til at byde gæster velkommen både ude og inde i den kommende sæson.

Aaron Kaczmark er født og opvokset i Melbourne og har tidligere arbejdet på bl.a. Kødbyens Fiskebar og Gaarden & Gaden.

”Vi har tilpasset menukort og åbningstider, så det nu både er muligt at få en gang moules frites inden en koncert i Parken, et glas over et slag petanque og en middag til dem, der spontant beslutter sig for at gøre holdt på vej hjem fra stranden.

Så nu glæder vi os bare til at være udenfor med gæsterne på solrige dage og lyse nætter hele sommeren”, slutter Aaron.

Læs mere, se menuer og book bord både i restaurant, orangeri og gårdhave på deres hjemmeside her.

Hvad: Brasserie Post åbner officielt sin nye gårdhave og orangeri
Hvor: Øster Allé 1, 2100 København Ø
Hvornår: Fredag 24. maj kl. 17-18.30

Del artikel

Andre læser også