Gratis ostelækkerier: Populær ostevogn kører på juletur i København
Fra d. 2.-4. december besøger Mejeriforeningens ostekulturkampagne, Ost & ko, TorvehallerneKBH samt Bondens Marked på både Frederiksberg og Østerbro.
Her kan man både smage nogle af kongerigets bedste oste og få kokketips til hvordan ost kan løfte julens måltider til nye højder.
Glæd dig til at smage kokkenes bud på velsmagende retter tilberedt med ost. Kom og smag, duft, lyt og lær!
Besøger flere steder i København
Det skete i de dage, at Ost & ko med vognen fuld af himmelske oste drog mod hovedstaden for at oplyse borgerne om ostens mangfoldige muligheder på julebordet.
Glæd dig til at smage på nogle af kongerigets bedste oste, mens de dygtige formidlere fra Ost & ko klæder dig på med viden om ostens univers, giver dig den seneste opskriftssamling med hjem samt tips til brugen af ost i julekøkkenet.
Ost kan give en skøn, cremet dybde til vinterens grove salater, runde en ret af på en fantastisk måde, og løfte sovsen til nye højder, hvis man lister lidt blåskimmel ned i den.
”Julen er ostens højsæson, og i de fleste hjem er familiens yndlingsoste et uundværligt indslag til julefrokost og juleaften, hvor vi gerne deler dem hen over bordet i fællesskab.
Derfor glæder mig, at vi slutter året med endnu engang at komme rundt i hele landet med alle de gode oste fra de danske osterierne”, siger Lars Witt Jensen, Senior Marketing Manager i Mejeriforeningen.
Du kan møde Ost & ko’s ostevogn følgende steder:
TorvehallerneKBH, torsdag 2. december, kl. 11-13 og 15-17.30
Veatery er madiværksætter med plantebaseret catering og private dining, der kreerer grønne, gastronomiske oplevelser med fuld smæk på smagen. Denne dag besøger de TorvehallerneKBH, og laver to bud på tapas tilberedt med ost til julebordet:
- Sprød julesalat med blommechutney og julens krydderier, dansk fast modnet ost og valnøddepesto
- Crostini med bagt knoldselleri, creme af hvidskimmel, revet blå ost, sprød grønkål og mikrogrønt
Bondens Marked, Frederiksberg, fredag 3. december, kl. 14-18
Kokke fra Birkemosegaard besøger Bondens Marked, Sankt Thomas Plads, denne dag, og serverer smagsprøver på grøntsagsretter tilberedt med gode danske oste.
Ønsker man at komme helt ind i ostens univers, kan man kl. 14.30 deltage i en guidet tur med Jannie Vestergaard fra Sense of Nordic Food, der sætter ord på de oste, man skal smage.
Bondens Marked, Østerbro, lørdag 4. december, kl. 10-15
Naturligvis er der ost i retterne, når ostenørd, ostebogsforfatter og osteblogger, Camilla Bojsen-Møller, er kvinden bag dagens smagsprøver. Hun bestyrer ostesnak.dk, har skrevet bogen ”Ost på bordet”, og byder denne dag på:
- Små sprøde brød med lakserillette lavet med Fyns stolthed, rygeosten.
- Salat med bagte rosenkål, pærer og danablu-dressing