Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste chance: Oplev populære Grease som gennemført musical på Amager

Af Mathilde Mågård Hansen
Grease på Tårnby Teater Foto Facebook
Grease på Tårnby Teater Foto Facebook

Trænger du også til at få et smil på læben eller vil du bare gerne opleve dansk ungdomsteater, når det er allerbedst – så skal du en tur forbi Amager.

Her har Tårnby Teater nemlig sat Grease op i flotte udendørs rammer, og det er selvfølgelig med dans, live musik, flotte kostumer og virkelig gode præsentationer fra de unge mennesker.

Tag veninderne eller ungerne med under armen, for her er altså underholdning for alle pengene.

Stykket spiller til og med lørdag d. 4. september, så det er ved at være sidste chance for at genopleve den gamle klassiker.

Grease på Tårnby Teater Foto Facebook

Top underholdning for alle

Grease er faktisk lidt én af de film, der ikke skal ses.

Den skal opleves.

Og det kan du heldigvis også lige nu, da Tårnby Teater har forvandlet en gammel skolegård på Amager til den velkendte Rydell High.

Forbered dig selv på imponerende (hjemmesyede!) kostumer, et knivskarpt live band, flere gode grin og selvfølgelig den populære historie om Danny Zuko og Sandy Olsson med alle de velkendte sange.

Karaktererne spilles af unge lokale skuespillere, som hver og enkelt lever dem fuldt ind i deres rolle.

MigogKbh var fremragende underholdt i de cirka 2 timer og 15 minutter (inkl. pause) stykket varede, og det er lige før, at vi overvejer at tage en tur til.

Grease på Tårnby Teater Foto Facebook

Grease spiller til og med lørdag d. 4. september 2021 og foregår udendørs så husk en varm sweater.

I tilfælde af meget dårligt vejr aflyses forestillingen på dagen.

Hvad: Grease på Tårnby Teater
Hvor: Englandsvej 290, 2770 Kastrup
Hvornår: Grease spiller til og med lørdag d. 4. september 2021.
Kl. 20 i hverdagene og både kl. 15 og kl. 20 lørdag
Hvor meget: 175 kr. pr. billet
Hvordan: Køb billetter her

Del artikel

Andre læser også