Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Med confiteret and og sprøde flæskesvær: Burger-konger klar med ultimativ juleburger

Af Redaktionen
Foto: Simone Kjølby Christensen
Foto: Simone Kjølby Christensen

Julen har mange smage.

Men der er bare nogle, man simpelthen ikke kan komme udenom.

Nu er Grillen Burgerbar igen klar med den ultimative juleburger, der samler de vigtigste julesmage i én bid.

Glæd dig til confiteret pulled and, flæskesvær, hjemmelavet rødkål og pickles samt Grillens helt egen mayo.

En sikker (jule)vinder

Julen har bragt velsignet … and?

På Grillen Burgerbar er man igen i år klar med den ultimative juleburger, der traditionen tro indeholder alle julens bedste ingredienser og råvarer.

Foto: Simone Kjølby Christensen

Hvis du ikke kender til confiteret and endnu, fortjener du næsten at blive kogt i dit eget fedt.

For det er netop, hvad andekødet har gennemgået for at blive så mørt, at du kan spise det uden problemer.

Har du mod på at “go (ekstra) guilty”, og ja, det har du, så tilføj Grillens andesauce for ultimativ nydelse.

Andesaucen kommer i en kande ved siden af, så du selv kan dosere mængden.

Vi andbefaler selvfølgelig, at du bare vender bunden i vejret på den. 

Mængden af ingredienser er nøje udvalgt, og man sidder tilbage med den helt rette smag i munden fra burgeren, hvor kombinationen af den fede and, den let-syrlige rødkål, mayo’en og den bløde, luftige bolle virkelig var lækker.

Foto: Simone Kjølby Christensen

Brunkage-shake

Hvis du derimod drømmer om at få en mave på størrelse med netop Julemandens, så kan du overveje at bestille Grillens nye juleshake som tilbehør.

Udover flødeskum og snask indeholde den nemlig også knuste brunkager og gingerbread-sirup.

Det lyder måske som lidt for meget til den gode side, men den var faktisk virkelig, virkelig god.

Og smagte præcis af det, den lovede.

Grill de Canard er desværre kun på lånt tid hos Grillen, men du kan få den prøvesmagt hver eneste dag hele julen.

Prisen for en juleburgermenu (inkl. burger, fritter og dip) er 140 kr.

Du finder Grillen på Nørrebro, Vesterbro, Christianshavn og Amager.

Hvad: Juleburger
Hvor: Grillen Burgerbar. Find din nærmeste her
Hvornår: Hele julen 2024

Del artikel

Andre læser også