Griner hele vejen til banken: Kom til åbent hus hjemme hos kendt komiker på Frederiksberg
Tobias Dybvad har vænnet sig til at få danskerne til at grine, når de ser ham på skærmen hjemme i deres private hjem.
Søndag kan du omvendt komme ind i hans villa på Frederiksberg.
Der er der nemlig åbent hus i den danske komikers murermestervilla.
Det skriver Boliga, der har regnet sig frem til, at Dybvad og hustruen, Marie, står til en boliggevinst på 4.455.000 kroner, hvis salget af de seks rum fordelt på 450 kvadratmeter sælges til prisen.
Den lyder iøvrigt på knap 14 millioner kroner.
Klikker du ind og ser billederne af boligen, kan du samtidig læse dig frem til, at boligen har været sat til salg i ‘nul’ dage, hvilket øjensynligt er lidt kortere tid end gennemsnittet.
Ifølge Boliga er denne type bolig nemlig i gennemsnit udbudt til salg i 88,5 dage i området – og så har vi også forsøgt at skrive noget sjovt om den sag.
Kendt fra populært TV2-program
Tobias Dybvad blev kendt som standup komiker efter sin standupdebut i 2002. Efterfølgende har han været en del af DRs satirehold ’Tjenesten’ og både produceret og været vært på TV2 Zulus tv-program ’Dybvaaaaad!’. Han har desuden været nomineret som ”Årets komiker” til Zulu Comedy Galla hele tre gange, og senest har han deltaget i TV2’s rejseprogram ’Verdensmænd’.