Grøn dagsorden: Ny madfestival ser dagens lys i København

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Årets festivalsæson synes at være visnet væk, inden den overhovedet nåede at spire.

Til august får København dog en ny, madpolitisk festival, der trodser udviklingen med en måned fuld af madglæde og kritisk stillingtagen.

Med en stærk, aktivistisk og madpolitisk dagsorden inviterer Madland danskerne til at tage aktiv del i den bæredygtige omstilling af vores madsystem.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Foto PR

Madland 2020

Københavns nye madpolitiske festival vil gentænke madsystemet gennem velsmag, oplysning og inddragelse.

Med en stærk, aktivistisk og madpolitisk dagsorden inviterer Madland danskerne til at tage aktiv del i den bæredygtige omstilling af vores madsystem.

En agenda, der udfoldes gennem madskoler, gårdbesøg, samtaler og et væld af lækre, tankevækkende madoplevelser.

Bag festivalen står Koalition med opbakning fra flere af landets mindre madvirksomheder og organisationer.

“Vi ser mening i at bruge genstarten som anledning til at gentænke Danmark som madland.

Madlands mål bliver at oplyse, inspirere og engagere festivalgæster såvel som professionelle aktører til at tage aktiv stilling til egen indflydelse på den bæredygtige omstilling af vores madsystem,” siger stifter af Madland og direktør i Koalition, Marie Sainabou Jeng.

Til festivalen kan du som dansker kan blive klogere på det store og ofte uoverskuelige system, der ligger bag de råvarer og produkter, vi spiser til daglig.

Læs også Sommerens store festivaler aflyst: Nu kan du alligevel få en bid af Roskilde Festival

Foto PR

Mindre events over hele byen

Madland bliver uden store, tætte forsamlinger, men vil i stedet agere platform for mindre events over hele København og omegn.

Gennem en hel måned kan du blive klog på blæksprutter, besøge et bynært øko-landbrug, komme tættere på havets mangfoldige økosystem, spise ude i et af byens grønne åndehuller til Den Lille Københavnerpicnic, komme i ciderskole og meget mere.

“Vi har talt med jordbrugere, producenter, spisesteder, købmænd og iværksættere, der alle er ivrige efter at skabe, sætte i værk og handle sig ud af krisen, og som er villige til at tilpasse sig Covid−19−situationens uvished.

Med Madland giver vi dem mulighed for at tage del i en fælles madpolitisk dagsorden,” fortæller Marie Sainabou Jeng.

Foruden de mange spredte begivenheder vil Kødbyens madinnovationshus CPH Food Space i coronabegrænset omfang agere central platform for events.

Læs også Filmfestival på baggrund af Corona-krisen: Stem på din favorit til MigogKbh’s Publikumspris

Foto PR

Opbakning fra en bred skare af madaktører

Indtil videre tæller listen over virksomheder og organisationer, der tager del i Madland, blandt andet Kitchen Collective, HavhøstFolkets Madhus, Irma og mange flere.

“Corona har hæmmet og aflyst møderne mellem de spisende og producerende.

Efter lempelserne af forsamlingsforbuddet besluttede vi os for at sætte festivalen i værk med et program, hvor man foruden en stærk nerve af værtskab, smag og sanselighed også vil opleve elementer af uddannelse, samtale og opfordring til at tage aktiv del,” slutter Marie Sainabou Jeng.

Læs også Sommerferie på Sjælland og Møn: Her er tips til de gode steder

Hvad: Madland 2020
Hvor: Madland har hovedkvarter i CPH Food Space i Kødbyen i København, men festivalens mange aktiviteter og begivenheder vil være fordelt over hele København og omegn.
Hvornår: Fra d. 26. august – 25. september 2020
Hvordan: Hjemmesiden www.madlandfestival.dk går i luften 25. juni med et foreløbigt program for festivalen. Følg allerede nu Madland Festival på Facebook og Instagram

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram