Grøn drøm fra Vesterbro: ‘Velkommen til København! Vi er fandeme grønne her’

Åboulevarden er et sted, som Joël Rombach har store visioner og drømme for. Foto: Oliver Lyngaa

“Hvis jeg havde magt til at ændre én ting i København, så ville jeg lave en park hele vejen fra Åboulevarden og ind til Tivoli. Jeg ville efterlade et spor til biler, og så skulle der ellers være grønne stier. Så vi kan sige: “Velkommen til København! Vi er fandeme grønne her.”

Sådan siger Joël Rombach. En 26-årig københavner fra Vesterbro, der til hverdag arbejder som friskolelærer.

Selvom scenariet lyder utopisk, ser han rigtig meget potentiale for den grønne omstilling i København.

Han mener, at vi i København afskærmer os for meget fra naturen – mere end nødvendigt. At vi skal bruge områder i naturen og være i harmoni med den i stedet for at gå rundt om det. I takt med at biler er blevet en fast del af hverdagen, er infrastrukturen fulgt trop. Og det er Åboulevarden et godt eksempel på.

På trods af de grønne ambitioner er Joël Rombach selv blevet bilejer, og det er der en helt bestemt grund til.

“Nu sidder jeg her som nylig bilejer og ønsker færre biler. Men det kan simpelthen ikke svare sig for mig at tage offentlig transport længere. Det er blevet for dyrt.”

Den 26-årige friskolelærer arbejder til daglig i Farum. Fra adressen på Vesterbro til friskolen i Farum tager det 70 minutter med offentlig transport. Men det er egentlig ikke et problem for Joël Rombach.

Det var derimod det beløb, der hver måned forsvandt fra kontoen. Månedligt brugte han 1400 kroner på at komme frem og tilbage fra sit job i Nordsjælland.

I dag bruger han 30 minutter og omtrent 1200 kroner om måneden i sin elbil, som han i øvrigt deler med kæresten, når der er behov for det. En besparelse i tid på 40 minutter hver vej og i beløb 200 kroner om måneden.

Joël Rombach, der har tysk ophav, undrer sig over, at prisen på offentlig transport er så høj, hvis målet er grøn omstilling. Der er masser af inspiration at finde hos vores naboer sydpå, mener han.

“I Tyskland kan man købe en ‘Deutschland-Ticket’ – et abonnement til 58 euro, der giver ubegrænset adgang til lokal transport. Hvorfor ikke gøre det samme i København?”

Vesterbroeren pointerer, at det ikke blot er en københavnsk udfordring, men et landsdækkende problem. Han er derfor også tilhænger af at udbygge det offentlige transportnetværk med flere metrolinjer, der strækker sig ud forbi Københavns grænser.

“Metroen gør så meget for byen, uden man rigtig lægger mærke til den. Den er nem, hurtig og pålidelig, og så er den ikke særlig dyr i drift. Derudover, tror jeg, det ville løfte byrden med biler markant.”

3 hurtige

Hvorfor sidder vi ved cykelbroen over Åboulevarden?

Det er et sted, hvor jeg kan se en masse potentiale i forhold til den grønne omstilling i København. Stedet har været en del af projektet med ‘Den Grønne Sti’, men selve Åboulevarden emmer ikke ligefrem af grønt, som stien, der fører over, gør. Så det er nok mere idéen om, hvad det kunne være, der interesserer mig.

Hvad er det bedste ved København?

Dem, der bor her. Tilliden og trygheden. Skønheden i byens æstetik, som også bare gør byen så nem at leve i. Og så generelt bare stemningen. Når du først kommer ind på folk, så er de åbne og ser hinanden som mennesker først og fremmest. Og så er der bare en fed forskellighed – både mellem bydelene og menneskene.

Hvad er det værste ved København?

Stress. Folk stresser meget, går ned med stress og har generelt meget travlt i hverdagen. Vi skal gøre os lidt mere umage for at gøre det rart at have en hverdag, hvor man har tid til andre ting og at komme ud i naturen, hvor vi i min optik hører til.

Generelt har den gæve københavner ikke meget dårligt at sige om København. Han synes faktisk, det er den bedste by i verden. En by, hvor alle er velkommen, som er åben og tillidsfuld, og hvor der er mulighed for at melde sig ind i foreninger eller hjælpe lokale. Og så bugner byen af potentiale og nye idéer for den grønne omstilling, som ligger hans hjerte nært. Især ét projekt har imponeret ham.

“Da jeg første gang besøgte Operahusets have, blev jeg blæst helt bagover. Jeg kunne nemlig se for mig, hvordan man kunne lave en by, hvor naturen faktisk var flettet ind i bygninger, parkeringskældre gemt væk under jorden, og hvor stierne snoede sig. Hvor kunne det dog bare være fedt, hvis man kunne videreføre det til beboelsesområder.”

For Joël Rombach handler det i sidste ende ikke kun om drømmen om grønne boulevarder eller billigere offentlig transport. Det handler om, at København tør at gå fra ord til handling.

Det efterlader ham med spørgsmålet, som MigogKbh har sendt videre til politikerne fra partierne på rådhuset:

Hvordan gør vi biltrafikken i København grønnere?

“De siger jo alle sammen, at de gerne vil den grønne omstilling i København. Man vil bare gerne se noget handling også.”

Vil du gerne læse, hvad Københavns politikere har at sige til spørgsmålet fra Joël. Så har du mulighed for det her.