Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grøn Koncert overrasker: Afslører 2 nye stærke navne

Det er et stærkt hold, der tager scenen under kærlig behandling på Grøn i år. Foto: Foto: Morten Rygaard
Det er et stærkt hold, der tager scenen under kærlig behandling på Grøn i år. Foto: Foto: Morten Rygaard

Det kan godt være, at hun synger “Det modsatte”, men publikum kan hurtigt blive enige om, at Mumle er lige præcis, hvad Grøn Koncert har brug for.

I dag afslører den historiske festival to stærke navne, der er på programmet, når Grøn kommer til København denne sommer, og den fremadstormende sangerinde er den ene.

Derudover kan du glæde dig til at opleve det populære livenavn Hugorm med Simon Kvamm i spidsen.

Mumle debuterer på Grøn 2026 efter et 2025, som bød på en stor milepæl for sangerinden.

Sammen med Omar indtog hun nemlig førstepladsen over de mest populære sange herhjemme med kæmpehittet “Hele Vejen”, og til sommer er Mumle klar til endnu en milepæl i sin unge karriere.

“Grøn er en kæmpe milepæl for mig. Jeg kender virkelig mange familier, der har gjort Grøn til en fast tradition, så det bliver ekstremt fedt at være en del af den fællesskabsstemning, Grøn giver. Jeg har aldrig været gæst på Grøn og får altid mega meget FOMO, når jeg ser ting derfra på sociale medier, og når mine venner kommer hjem i Grøn merch og bøllehatte; nu kan jeg tage revanche på et helt andet level.

Det er også noget helt særligt at være en af de få, der får lov til at spille på Grøn i år – det er en kæmpe ære. Glæder mig også helt vildt meget til at tage rundt med de andre artister og deres hold; det er næsten alle sammen nogle, jeg kender i forvejen, og har det rigtig godt med dem, så jeg tror, det bliver sindssygt hyggelig skoleudflugt stemning med en samling af mennesker, der lever og brænder for det samme som mig,” lyder det fra Mumle.

HUGORM vender i år tilbage på Grøn-turnéen, hvor de debuterede i 2024. Siden er de kun blevet større med adskillige headlinerkoncerter og kæmpe hits som “HUGORM NEDLÆGGER FORSVARET feat. Peter Sommer” og senest “HOLD OM MIT HOVED”.

I 2025 blev alle 38 koncerter inklusive ekstrakoncerter OG to aftener i Royal Arena til Simon Kvamms Danmarks-turné “ALLE SANGENE” udsolgt.

Og nu er Hugorm-trioens budskab ikke til at tage fejl af:

“VI HEDDER HUGORM OG VI NEDLÆGGER GRØN”

Popmusik om hverdagsfølelser

Bag Mumle finder vi Julia Kathrine Hansen. Hun er født i 2003, opvokset i Sønderjylland, og bor nu i Aarhus.

Det meste af sit liv har hun gået benhårdt efter at blive professionel berider, og det lignede en meget lovende karrierevej i mange år – lige indtil Julia blev skadet, og så skulle der lægges en plan B…

Julia faldt over et pladeselskab, som søgte sangerinder, og tænkte; det kan jeg da godt være! Og så gik det hurtigt. Debuthittet ”Det Modsatte” udkom i 2023, og siden har hun ikke kigget sig tilbage.

Mumle er den lille stemme, vi alle har indeni os, som hverken er høflig, betænksom eller sød, men som bare først og fremmest er hudløst ærlig. Og det beskriver helt perfekt, hvilken musik Mumle laver. Det er humoristisk, det er ægte, det er enormt relaterbart, og så handler det i virkeligheden rigtig meget om selverkendelse og indeholder en god portion selvironi.

Med sin karakteristiske stil og evne til at omsætte hverdagsfølelser til popmusik har Mumle positioneret sig som en kunstner, der taler direkte til en række generationer – til børn, til de unge fra hendes egen generation, til voksne og gamle.

Hun kombinerer fængende popmelodier med en ærlig og humoristisk tilgang til livets op- og nedture, og teksterne kredser typisk om helt almindelige oplevelser og følelser, som mange kan spejle sig i.

I fredags udgav hun endelig sit ventede debutalbum Dig, Mig Og En Dårlig Boligsituation, og til sommer kan hun opleves på Grøn for første gang.

Turnéplan 2026
Torsdag den 16. juli: Tårnby, Øresundsparken (Udsolgt)
Fredag den 17. juli: Kolding, Seest Idrætspark (Udsolgt)
Lørdag den 18. juli: Aarhus, Marienlystvej (Udsolgt)
Søndag den 19. juli: Aalborg, Trekanten (Udsolgt)
Torsdag den 23. juli: Esbjerg, Veldbækvej (Udsolgt)
Fredag den 24. juli: Odense, Dyrskuepladsen (Udsolgt)
Lørdag den 25. juli: Næstved, Holsted Allé (Udsolgt)
Søndag den 26. juli: Valby, Valbyparken (Udsolgt)

Skubber til grænserne

HUGORM debuterede i 2020 med et decideret møgfald mod verden med EP’en FOLK SKAL BARE HOLDE DERES KÆFT og det opfølgende aggressive album KOM VI FLYGTER.

Sangskrivningen blev koncentreret på TRO, HUG & KÆRLIGHED fra 2022, og hele HUGORMs musikalske og visuelle univers blev formfuldendt på det anmelderroste album DRØMMEHUG fra 2024.

Udsolgte koncerter på stribe: Nu spiller populært livenavn til Grøn Koncert

Læs også:Hit på hit: Grøn Koncert afslører to nye topnavne

I slutningen af 2025 – side om side med Peter Sommer på sangen “HUGORM NEDLÆGGER FORSVARET feat. Peter Sommer” og nu med den seneste single “HOLD OM MIT HOVED” – betræder HUGORM nyt musikalsk land.

Siden deres debut på Grøn i sommeren 2024 har HUGORM ekspanderet på livefronten og skubbet til grænserne for den totale koncertoplevelse i øjenhøjde med publikum. Højdepunkterne de sidste år tæller udsolgt koncert i Royal Arena senere i 2024 og flere headliner-koncerter på de største danske festivaler i 2025.

HUGORM ved du, hvor du har: Overalt!

Alle billetter til Grøn 2026 er solgt, men man kan finde yderligere information om Grøn, herunder videresalg af billetter, på groenkoncert.dk.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.