Stadig ledige billetter: Dansk sommerfestival rundes af med et brag i Valbyparken

To år i træk har Grøn Koncert måtte aflyse den velkendte danske sommerturné på grund af Covid-19, men i år er de endelig tilbage.
På søndag d. 31. juli 2022 rykker den danske sommerfestival atter ind i Valbyparken, der samtidig er årets sidste koncert.
Der er stadig ledige billetter at finde lige her, og en billet koster 350 kroner.
Til Grøn Koncert kan du i år opleve Tessa, Carpark North, Andreas Odbjerg, Suspekt, Christopher, D-A-D, Drew Sycamore og Phlake.

Fællesskab og forskellighed gennem fire årtier
Gennem snart fire årtier har Grøn konsekvent haft fokus på fællesskabet.
Dette fokus har rod helt tilbage til etableringen i 1983, og det gennemsyrer alle aspekter af Grøn – hvilket man både kan mærke som publikum, som frivillig og som musiker på Grøn.
Muskelsvindsfondens vision om at skabe et samfund med Plads til forskelle står centralt for Grøn.
Netop derfor danner Grøn rammen om møder og fællesskab på tværs af køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap og seksuel orientering.
Grøn arbejder aktivt for at skabe et mødested med plads til forskelle, og dette er helt afgørende for, at personer med handicap kan deltage på lige fod og føle sig som den værdifulde del af fællesskabet, de er.

En fest, der gør en forskel
Hvert år uddeler Muskelsvindfonden desuden Plads til Forskelle-prisen, som gives til konkrete projekter, indsatser, initiativer eller kampagner, der har til formål at skabe plads til forskelle i samfundet.
Foruden æren består prisen også af et økonomisk bidrag.
Dette års Plads til Forskelle-ambassadør er Christopher, som også er en del af årets line-up.
I samarbejde med VRS og Grøn står han bag designet af årets Plads til Forskelle t-shirt med teksten ”Kun en af mig” – Christopher fortolkning af Muskelsvindfondens klare vision om at skabe plads til forskelle i samfundet.
Sammen med NOVA, VRS og Christopher samler Grøn ind til Muskelsvindfondens Plads til Forskelle-pris op til og under sommerens Grøn-koncerter gennem donationer, pant fra festivalpladsen og salg af årets t-shirt, der kan købes i føtex, Bilka og på Grøn.
Hvad: Grøn Koncert
Hvor: Valbyparken
Hvornår: Søndag d. 31. juli 2022 fra kl. 13-21.30
Hvor meget: Billetter koster 350 kr.
Hvordan: Køb billet her