Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt i bybilledet: Grønne gadehaver på vej på Frederiksberg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt

Som et led i indsatsen for at skabe mere biodiversitet og bynatur i Frederiksberg Kommune, kan borgere på Frederiksberg med grønne fingre nu ansøge om at få deres egen gadehave.

Ideen er, at man kan få en gadehave tæt på sin bopæl og selv stå for at passe planterne og dyrke jorden – og det er endda helt gratis.

Bliver man en af de heldige havepassere, får man en startpakke, som består af Frederiksbergs egen frøblanding, jord, et højbed eller et lavere bed samt haveredskaber til at komme i gang.

Man skal selv stå for at etablere og passe sin have, mens Frederiksberg Kommune inviterer til netværksmøder og supplerer med gode råd om havebrug.

Mere grønt på vej

”Gadehaver er smukke at se på og tiltrækker samtidig insekter, så vi får en endnu mere bæredygtig by. Mange er glade for at bo i byen, men savner måske at få lidt jord under neglene og have et grønt fristed tæt på, hvor de bor. Nu bliver det muligt at få sin egen have lige uden for hoveddøren, og jeg tror og håber, at gadehaverne bliver et fast indslag i bybilledet, som vi alle sammen kan nyde synet af, når de står i fuldt flor til sommer,” udtaler borgmester Simon Aggesen i en pressemeddelelse.

Gadehaverne bliver anlagt på kommunale arealer – for eksempel langs en husmur, på et gadehjørne eller på en af byens pladser, og bliver tilpasset byens øvrige inventar og liv.

Udover gadehaverne er flere grønne tiltag på vej i kommunen.

Flere af Frederiksbergs græsrabatter bliver omdannet til blomsterenge, og gadehjørner skal flere steder gøres grønnere med beplantning, der skal tiltrække flere fugle og insekter.

Du kan læse mere om gadehaverne og ansøge om at få din egen gadehave her.

Del artikel

Andre læser også