Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Grønt lys: Her får København en ny busterminal til 80 mio. kr.

Af Redaktionen

Transportministeren har samlet et flertal i Folketinget om en ny aftale om den kollektive trafik, der blandt andet afsætter 20 millioner kr. til en ny fjernbusterminal i København.

Busterminalen placeres ved Dybbølsbro Station mellem baneterrænet og Carsten Niebuhrs Gade langs Ikeagrunden og CABINN. Her vil den ligge stationsnært i forhold til S-tog og den kommende metro til Sydhavnen.

Det skriver Byens Ejendom.

“Jeg er utrolig glad for, at vi nu endelig kan få én central busterminal i København.

Behovet for en terminal har været der længe – for det er mildest talt kaotisk at være passager ved busholdepladserne ved DGI Byen, hvor trafikken og cykelstien gør det vanskeligt at komme sikkert til og fra busserne,” siger overborgmester Frank Jensen (S).

Den nye busterminal ved Dybbølsbro Station skal samle og betjene de cirka 1,4 millioner fjernbuspassagerer, der i dag stiger af og på fjernbusser ved Ingerslevsgade ved DGI Byen, ved Valby Station og i Bernstorffsgade.

Dermed kan der igen skabes ordnede trafikale forhold for folk, der bor og færdes i området omkring Hovedbanegården.

Terminalen skal anlægges af Vejdirektoratet. Selve anlægsarbejdet ventes at kunne begynde i midten af 2021 og vare cirka 1,5 år, så terminalen vil kunne åbne i slutningen af 2022.

Kommer kys og kør zone

Terminalen skal på et hverdagsdøgn kunne servicere ca. 195 busser, som kører til og fra København (hvilket svarer til det estimerede behov i 2030).

Der anlægges 15 busholdepladser, hvoraf 12 er til 15-meter busser og tre er til 18-meter busser. Hertil etableres taxaholdepladser, Kys & Kør-zone, hvor det er tilladt at standse bilen i kort tid for at sætte passagerer af.

Derudover etableres op til 200 cykelparkeringspladser, elevator til Dybbølsbro, samt handicapparkeringspladser.

Ved terminalbygningen bliver der ventefaciliteter, toilet og mulighed for en kiosk.

Som en del af budgettet er der indregnet en støjskærm mellem terminalen og nabobygningerne på Carsten Niebuhrs Gade, så støjgrænserne ikke bliver overskredet med den forventede stigning i busdriften frem mod år 2030.

Del artikel

Andre læser også