Grumt, klamt og lidt uhyggeligt: Kom med på byvandring i det mystiske København

København gemmer på uendeligt mange spændende, mærkværdige og mystiske fortællinger.
Om lidt kan du høre en række af dem, hvis du tager med på en særlig byvandring.
Navnet på byvandringen er “Mystiske København – ånder, overtro og ondskab”, og som du kan høre, kommer deltagerne til at stifte bekendtskab med nogle af byens mystiske sider i løbet af aftenen.
Det er Vandrehistorien, der står bag byvandringen, som finder sted 21. juni og begynder midt i byen, hvorefter den begiver sig rundt i gaderne i halvanden time.
Fanden lurede i mørket
På gåturen hører man blandt andet om dengang, Gravsoen regerede på Skt. Clemens kirkegård, og da Fanden lurede i mørket.
Vandrehistorien lover, at det både bliver grumt, klamt og lidt uhyggeligt – men heldigvis også ret morsomt.
Byvandringen begynder ved trappen foran Københavns Byret på Nytorv klokken 20.
Det er Mads Kristian Mikkelsen, der er aftenens guide og fortæller spændende, utraditionelle historier.
Prisen for at deltage er 135 kroner for voksne og 65 kr. for børn.
Billetter købes her.
Hvad: “Mystiske København – ånder, overtro og ondskab”
Hvor: Start ved trappen foran Københavns Byret på Nytorv
Hvornår: Onsdag 21. juni 2023 fra kl. 20-21.30