Guide: 10 ting du skal opleve til Bogforum
Bogforum er stedet, hvor både erfarne bogorme og nysgerrige nybegyndere kan finde inspiration og nye oplevelser.
Op mod 40.000 gæster forventes at gæste 2024-udgaven af fænomenet, som hylder alt fra romaner til kogebøger, fagtitler og lyduniverser.
På MigogKbh har vi samlet 10 gode grunde – både de åbenlyse og lidt mere oversete af slagsen – til at tage til Danmarks største litteraturfestival for ord og fortællinger i alle afskygninger.
Uanset om du vil møde forfattere, deltage i debatter eller bare finde din næste store læseoplevelse, er der noget for alle.
Så læn dig tilbage og tjek vores liste ud.
Mød dine yndlingsforfattere
Oplev dine litterære helte, når de signerede bøger og deler personlige anekdoter om deres skriveprocesser. Bogforum er en fantastisk mulighed for at få indsigt direkte fra kilden.
Debatter og paneldiskussioner
Deltag i livlige samtaler om aktuelle litterære emner og samfundsproblematikker, hvor kendte forfattere og kritikere diskuterer alt fra trends i litteraturen til de seneste samfundsdebatter.
Sluk skærmen og ungerne med
Tag børnene med til Børnenes Bogforum, hvor interaktive aktiviteter og optrædener fra populære børnebogsforfattere og kendte karakterer gør litteraturen levende for de små.
Litterære priser
Følg med, når de prestigefyldte litterære priser uddeles. Det er en festlig anledning, hvor du kan se, hvem der løber med hæderen i år. Bl.a. uddeles Bogforums Debutantpris til den officielle åbning fredag d. 1. november kl. 11:15.
Workshops
Deltag i kreative workshops, hvor du kan lære at skrive fiktion, digte eller endda illustrere bøger. Det er en fantastisk mulighed for både begyndere og erfarne skribenter.
Nye udgivelser
Vær blandt de første til at opdage de nyeste bøger fra både etablerede og upcoming forfattere. Udstillende forlag vil have spændende titler, som du kan købe direkte med hjem.
Foredrag med kendte personer
Hør inspirerende foredrag fra bemærkelsesværdige personer, der deler deres erfaringer med litteraturens magt og betydning i vores liv.
Kulinarisk litteratur
For madelskere er der særligt om søndagen fokus på madkultur og kogebøger med smagsprøver og demonstrationer, der kombinerer madlavning og litteratur på en lækker måde.
Mød din nye bogven
Brug muligheden til at møde andre litteraturelskere, forfattere og professionelle fra branchen. Bogforum er det perfekte sted at opbygge netværk og dele bogpassionen, eller måske endda møde sit livs bogkærlighed som i en vaskeægte indiefilm?
Scor de gratis muleposer
Tilbagevendende gæster på Bogforum vil vide, at de store forlag ofte kaster lækre muleposer i grams. Det perfekte, kulturelle statussymbol, når du rammer cykelstien eller fortovs-catwalken i København.
Læs mere om Bogforum her.
Hvad: Bogforum 2024
Hvor: Bella Center Copenhagen, Center Boulevard 5, 2300 København S
Hvornår: Fra 1. til 3. november 2024