ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nordhavn og Østerbro for børn: Guide til 6 sjove oplevelser

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: PR
Foto: PR

Hvad skal man lave, når hele familien skal underholdes på Østerbro eller i Nordhavn?

MigogKbh lister seks sjove oplevelser for ungerne.

Trafiklegeplads
Foto: Københavns Kommune

Trafiklegepladsen

Vigepligt, venstresving og sikkerhed i trafikken kan alt sammen øves i Fælledparken.

Ved Gunnar Nu Hansens Plads ligger nemlig en trafiklegeplads for børn, der skal lære at færdes i trafikken.

Her kan man drøne rundt på sin cykel og øve sig i færdselsreglerne på en stor asfalteret trafikbane med afstribning. På turen rundt på banen møder man færdselstavler og rundkørsler, og der er også et lysreguleret vejkryds.

Har man ikke sin egen cykel med, kan man låne en løbecykel eller pedalcykel samt en hjelm på stedet.

Læs mere om trafiklegepladsen her

Hvad: Trafiklegeplads
Hvor: Fælledparken, ved Gunner Nu Hansens Plads

Airtrix
Foto: PR

Airtrix

Boing! I Nordhavn kan man hoppe til den helt store guldmedalje.

Airtrix er en stor trampolinpark, hvor man kan få styret sin hoppelyst på mange måder – eksempelvis mens man spiller bold eller tester sin reaktionstid.

Her er også klatrepark og minigolf.

Et godt sted at få brugt masser af energi og samtidig få masser af gode grin.

Læs mere om Airtrix her

Hvad: Airtrix
Hvor: Kattegatvej 4, Nordhavn

Zoologisk Museum
Foto: PR

Zoologisk Museum

På Zoologisk Museum, som er en del af er en del af Statens Naturhistoriske Museum, kan man gå på opdagelse i dyreliv og historie.

Museets samlinger rummer millioner af genstande, som forskere har indsamlet på ekspeditioner i hele verden gennem mere end 400 år.

Mød blandt andet en dinosaur på størrelse med en harmonikabus og et skelet fra en kaskelothval, eller dyk ned i Danmarks dyreverden igennem 20.000 år.

Se mere om Zoologisk Museum her

Hvad: Zoologisk Museum
Hvor: Universitetsparken 15, København Ø

Konditaget

På taget af et parkeringshus i Nordhavn kan hele familien give den fuld gas. Konditaget Lüders er nemlig en stor legeplads for sporty og legesyge typer – og så er der en fantastisk udsigt over byen.

Konditaget Lüders er et 2.400 m² stort offentligt byrum med faciliteter til træning, ophold og leg, og der er offentlig adgang i tidsrummet kl. 07.00-22.00.

Trapperne, som går fra gadeplan op til taget i 24 meters højde, kan benyttes som løberute, og oppe på selve Konditaget møder man forskellige typer underlag, stativer og bænke, som er placeret i aktivitetszoner, der gør det muligt at lave varieret træning og samtidig giver plads til ophold.

Hvad: Konditaget
Hvor: Helsinkigade 30, Nordhavn

Creative Space
Foto: PR

Creative Space

Der er rig mulighed for at slippe den indre kunstner løs hos Creative Space på Kastelsvej på Østerbro.

Den uhøjtidelige, kreative café har masser af keramik – faktisk mere end 300 slags, som bare venter på at blive dekoreret af både voksne og børn.

Man vælger selv, om man vil male en kop, en skål, en krukke eller noget helt andet, og der er 80 farver at male med, så man kan nemt sætte sit personlige præg på værket.

Når man er færdig med at male sin keramik, sørger Creative Space for at glasere og brænde den, og så kan man hente den en uge senere og tage den med hjem.

Læs mere om Creative Space her

Hvad: Creative Space
Hvor: Kastelsvej 1, København Ø

Kæmpetrolden i Nordhavn. Foto: Thomas Dambo

Kaptajn Nalle

Du har højst sandsynligt hørt om kunstneren Thomas Dambo og hans imponerende kæmper bygget af genbrugsmaterialer.

Men vidste du, at en af dem gemmer sig i Nordhavn?

Den store trold hedder Kaptajn Nalle, og det er god såvel som gratis underholdning for hele familien at prøve at finde ham.

Kaptajn Nalle har et stort, stikkende skæg, og med et langt reb over skulderen trækker han en tung båd efter sig i Nordhavn.

Læs mere om trolden og se, hvor du finder ham i artiklen her.

Hvad: Trolden Nalle
Hvor: Gemmer sig et sted i Nordhavn

Del artikel

Andre læser også