Det store overblik: Her er 10 festivaler vi glæder os til denne sommer
Endelig bobler den løs. Den københavnske sommer!
Hvor har vi bare glædet os til den.
Noget af det, vi med længsel har set allermest frem til, er festivalerne, som nu er begyndt at braget derudad for fuld udblæsning.
Vi har allerede haft glæde af Distortion, SV-festival og Bloom, og i løbet af de kommende uger venter endnu flere fede festivaler.
Masser af gamle favoritter vender tilbage, men også nye, spændende festivaler er klar til at forkæle københavnerne med store musikoplevelser.
MigogKbh har kigget det enorme festivalprogram i København og omegn igennem, og her lister vi de 10, som vi ser allermest frem til.

Festegnen
Nu får Vestegnen sin helt egen festival.
Og kunne den få et bedre navn end Festegnen? Næppe!
Den nye festival løber af stablen for første gang 19. og 20. juni, og på plakaten er blandt andre Black Eyed Peas, Ankerstjerne, Basshunter, Darude og Infernal.
Espelunden i Rødovre lægger græs til, og det kommer bestemt ikke til at gå stille for sig.
Se hele programmet her.
Hvad: Festegnen
Hvor: Espelunden, Rødovre
Hvornår: 19. og 20. juni 2026

Syd For Solen
For få år siden fik København en ny festival ved navn Syd For Solen.
De første år, festivalen løb af stablen, var det i Søndermarken, men nu er den rykket til Valbyparken.
Datoerne er 13.-15. august, og på plakaten er blandt andre Wilco, Blood Orange, The XX og Medina.
Læs også: Verdenskendt brand på vej: Ralph Lauren åbner stor butik i København På festivalpladsen finder du naturligvis også masser af lækker mad.
Syd For Solen sørger igen i år for et frisklavet og håndplukket udvalg af mad og drikke, som du allerede så småt kan begynde at glæde dig til.
Du kan se hele programmet og købe billet her.
Hvad: Syd For Solen
Hvor: Valbyparken
Hvornår: 13. til 15. august 2026

Copenhell
Landets største metalfestival er igen klar til at brøle ud over Refshaleøen.
På plakaten er der både Iron Maiden, Bring Me The Horizon, Volbeat og mange flere.
Billetterne er revet væk, så alt er udsolgt, og der er altså lagt op til en kæmpestor, tætpakket metalfest.
På festivalens hjemmeside kan du læse meget mere og se dette års line-up.
Hvad: Copenhell
Hvor: Refshaleøen, København K
Hvornår: 24. til 27. juni 2026

Copenhagen Jazz Festival
Jazzen fylder igen spillesteder, parker, caféer, pladser og barer fra 3. juli til 12. juli, når det atter er tid til Copenhagen Jazz Festival.
Festivalen byder på koncerter med både store stjerner og upcoming bands og solister fra såvel Danmark som udlandet.
Nogle arrangementer er gratis, mens andre kræver billet købt i forsalg.
Du kan allerede nu dykke ned i programmet her.
Hvad: Copenhagen Jazz Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 3. juli til 12. juli 2026

Roskilde Festival
Der er ingen over og ingen ved siden af.
Danmarks største festival er også sommerens største fest, og mon ikke denne 54. udgave bliver mindst lige så vild som de mange foregående år?
Nogle af årets hovednavne er Gorillaz, Jennie, The Cure og Zara Larsson.
Læs også: På en af byens bedste placeringer: Kom til gratis jazzkoncerter på kajen Roskilde Festival finder sted 27. juni til 4. juli, og festivalen har allerede meldt udsolgt af partoutbilletter.
Se mere her.
Hvad: Roskilde Festival
Hvor: Roskilde Dyrskueplads
Hvornår: 27. juni til 4. juli 2026

O Days
Lige der, hvor juli bliver til august, er det tid til en urban festival med vandudsigt.
Det danske mikrobryggeri ÅBEN står igen bag O Days, hvor du kan opleve musik, kunst og fællesskab i et herligt mix.
Du kan se hele programmet her.
Hvad: O Days
Hvor: Refshaleøen, København K
Hvornår: 30. juli til 1. august 2026

Grøn
Også denne sommer rejser den grønne koncertkaravane rundt i Danmark, og med på turen er stjerner som Lukas Graham, Annika og Tessa.
Grøn Koncert – eller bare Grøn, som den omrejsende endagsfestival nu kaldes – besøger to steder i hovedstaden, nemlig Tårnby 16. juli og Valby 26. juli.
Billetterne i hovedstaden blev udsolgt lynhurtigt, og hvis du er en af de hurtige der fik en billet, er det bare om at starte nedtællingen.
Det fulde line-up kan ses her.
Hvad: Grøn
Hvor: Øresundsparken i Tårnby og Valbyparken i Valby
Hvornår: 16. juli og 26. juli 2026

Musik i Lejet
Uge 29 er endnu en gang festivaluge i det nordsjællandske.
Her valfarter københavnere til det skønne sommerland for at få sol på næsetippen, slubre drinks og lytte til god musik.
Er du en af de heldige, der nåede at sikre sig en billet, kan du se frem til at opleve Poul Krebs, Bisse, Mekdes, Pil og mange flere.
Datoerne for årets udgave af Musik i Lejet er 16.-18. juli.
Se hele året program her.
Hvad: Musik i Lejet
Hvor: Rågelejevej 37B, Vejby
Hvornår: 16. til 16. juli 2026

Copenhagen Opera Festival
I august fylder Copenhagen Opera Festival igen byen med opera.
Det sker ikke i koncertsale eller på smukke, gamle teaterscener, men derimod rundt omkring i byen.
Læs også: Verdenskendt brand på vej: Ralph Lauren åbner stor butik i København Festivalen indtager denne gang alt fra Cisternerne til kanalrundfarten, og der er flere gratis oplevelser på programmet.
Læs mere i artiklen her.
Hvad: Copenhagen Opera Festival
Hvor: Flere steder i byen
Hvornår: 13. til 23. august 2026

Malmöfestivalen
Også hos vores svenske naboer er der festival – endda en gratis en af slagsen.
Malmöfestivalen har siden 1985 fyldt gaderne i Malmø med boder, musik og underholdning for både voksne og børn, og fra 7. til 14. august er byen igen på den anden ende.
Den store festival trækker altid masser af københavnere over sundet, og i år bliver næppe en undtagelse.
På programmet finder man altid masser af interessante artister fra det svenske vækstlag, men også store, internationale navne lægger vejen forbi.
Følg med, når Malmöfestivalen løbende offentliggør programmet her.
Hvad: Malmöfestivalen
Hvor: Malmøs gader
Hvornår: 7. til 14. august 2026