Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

7 gode steder: Her skal du spise og drikke vin i Sydhavnen

Af Mathilde Mågård Hansen
Pauli. Foto PR, Facebook
Pauli. Foto PR, Facebook

Københavns Sydhavn og Teglholmen har været under kæmpe opblomstring de sidste par år.

Der er blevet bygget boliger i massevis, og heldigvis er flere restauranter og vinbarer fulgt trop.

Vi guider her til vores 7 favoritrestauranter og vinbarer i området.

Restaurant Herkomst. Foto PR, Facebook

Restaurant Herkomst

I begyndelsen af 2023 åbnede endnu et nyt spisested.

Navnet er Herkomst, og de går efter at lægge sig i feltet af stærke ‘gourmet light’ restauranter.

Altså spisesteder som for eksempel Radio og Uformel, hvor du slipper forholdvis billigt for god mad.

Herkomst ligger i et gammelt pakhus, og her er åbent både til frokost og til aften.

Til frokost er der smørrebrød på menuen, mens du til aften kan vælge forskellige småretter til 150 kr. stykket.

Se hele menuen og book bord på Herkomst her.

Hvad: Restaurant Herkomst
Hvor:
Alva Myrdals Plads 1, 2450 København SV

Pauli. Foto PR, Facebook

Pauli

Pauli er et nyt lille spisested, der åbnede på Borgbjergsvej sidste år.

I Københavns muligvis mest trafikerede og kaotiske lyskryds.

Indenfor er det heldigvis alt andet end det, som du kan finde.

Restauranten er skabt af tre madglade mennesker, der fokuserer på nordiske råvarer fra de bedste producenter, som de tilsmager med inspiration fra hele verden.

En menu af tre omgange begynder fra 385 kr., og du kan selv vælge om den skal være vegetarisk, pescetarisk eller med kød.

Læs mere og book bord på Pauli lige her.

Hvad: Pauli
Hvor:
Borgbjergsvej 13, 2450 København SV

Wild Horses. Foto PR, Instagram

Wild Horses

Craver du en toooast?

Så kan du få det og andre lækre sager hos caféen Wild Horses.

Vi er tilbage i det kaotiske kryds ved Borgbjergsvej, men indenfor er der en dejlig ro med kaffe, bagværk fra bageriet Benji på Nørrebro, salater og morgenmad.

God kaffe, gode snacks og gode vibes er deres mantra, og det vil man da gerne være med til.

Se mere om Wild Horses på deres Instagram lige her.

Hvad: Wild Horses
Hvor:
Borgbjergsvej 1, tv, 2450 København SV

Anløbet Vinbar. Foto PR

Anløbet Vinbar

Vin og vand. Det fungerer da meget godt, gør det ikke?

Begge dele finder du på vinbaren, Anløbet, på Christian Langes Plads.

Det lille, fine hus på den yderste del af Lyngholm har stået her siden 1923, men det har trods den smukke placering en blakket historie.

Rygtet fortæller nemlig, at det var skotter, der byggede huset som pumpestation for bringe vand og gas til Amager.

De byggede en 33 meter lang skakt i huset, og mens huset var i brug ved man ikke, om det krævede menneskeliv. Da huset senere blev forladt, var skakten der stadig, og hvor mange mennesker, der kan være faldet i, ved indbrud eller nysgerrig indtrængen vides heller ikke.

Skakten blev senere fyldt op, så det ikke skulle ske, og huset stod uden mening længe – lige indtil Anløbet flyttede ind i begyndelsen af 2022.

På Anløbet kan du både nyde et glas vin, en øl eller en kop kaffe samt lidt begrænsede snacks. Vinkortet er simpelt og lige til med vine på glas fra bare 75 kroner.

Læs mere om Anløbet her.

Hvad: Anløbet Vinbar
Hvor:
Christian Langes Plads 16, 2450 København SV

BaneGaarden PR Foto

Ticket

Der har lidt været gang i svingdørene ude hos byens urbane oase, BaneGaarden, og i januar fik de atter en ny restaurant.

Forestil dig, at du kunne rejse verden rundt – bare for en aften – men uden jetlag, kuffert, klimabelastning og tom pengepung. 

Det kan du hos deres nye restaurant, Ticket.

Turen går bl.a. til Lima i Peru, Mumbai i Indien og Singapore – og destinationerne afsløres løbende sammen med menuerne, der dog har samme format hver måned: ni serveringer for 350,- per person. 

Bæredygtighed er – ligesom øvrige aktiviteter på BaneGaarden – centralt for konceptet med 100% økologi og et stort fokus på grønne råvarer. 

Book bord på Ticket lige her.

Hvad: Ticket
Hvor:
BaneGaarden, Otto Busses Vej 45a, 2450 København SV

Sydhavnens Vinbar. Foto PR

Sydhavnens Vinbar

Den gamle del af Sydhavnen rummer mange ting, men også en vinbar i den absolut bedre klasse.

Sydhavnens Vinbar serverer nemlig topvine og lækkert charcuteri i den gamle bydel.

Flere af vinene så gode at Michelin-restauranter med både én, to og tre stjerner kører hele vejen derud for at hente øko, bio, natur – eller helt almindelige, gode vine.

Bag Sydhavnens Vinbar finder man ”Vin Lars”, som de fleste vinfolk og sommelierer kender.

Efter mere end 30 år i vinbranchen er han efterhånden lidt af en legende.

Udover velvalgte vine serverer Sydhavnens Vinbar charcuterie i topklasse, som er nøje håndplukket ligesom vinbarens vinsortiment.

Læs mere om Sydhavnens Vinbar her.

Hvad: Sydhavnens Vinbar
Hvor: Borgbjergsvej 52, 2450 København SV

Restaurant Vandvid. Foto PR

Restaurant Vandvid

Af en bydel med så meget vand, så giver det jo meget god mening med en flydende restaurant.

Restaurant Vandvid er en flydende restaurant, cafe og vinbar ombord på en husbåd i Sydhavnen – helt bestemt på Ben Websters Vej.

De serverer mad af friske råvarer tilberedt på skibets store brændeovn og dyrker deres egne krydderurter og blomster på en flydende grøn haveflåde. 

Råvarerne kommer fra små lokale leverandører og består primært af økologiske og bæredygtige produkter.  

Prøv for eksempel deres Vandvidsbræt med forskellige småretter fra 375,- pr. person.

Læs mere og book bord på Vandvid lige her.

Hvad: Restaurant Vandvid
Hvor:
Ben Websters Vej 3, 2450 København SV

Bjørn og Delfino. Foto PR, Facebook

Bjørn og Delfino

I efteråret 2022 åbnede en ny restaurant på Engholmene, hvor sushikæden Letz Sushi og vinbaren Anløbet også ligger.

Den nye restaurant har fået navnet Bjørn og Delfino, og her har folkene bag pizzakæden Gorm’s en finger med i spillet.

Bjørn og Delfino i Sydhavn vil lægge op til uformel spisning med venner og familie, for det kulinariske omdrejningspunkt bliver delevenlig comfortfood.

Det vil sige, at du kan forvente social dining med serveringer lavet af lokale, danske og i vid udstrækning økologiske råvarer, og det hele er inspireret af såvel det nordiske som det sydeuropæiske køkken.

Man kan vælge mellem to menuer – nemlig Delfino-menuen og Bjørn-menuen.

Delfino-menuen består af seks småretter, som serveres til deling ved bordet for 295 kr., mens Bjørn-menuen består af tre småretter til deling i første servering, efterfulgt af en valgfri hovedret og en valgfri dessert for 395 kr.

Vil man hellere gå à la carte og selv sammensætte sit måltid, er der også mulighed for det.

Book bord på Bjørn og Delfino lige her.

Hvad: Bjørn og Delfino
Hvor:
Christian Langes Pl. 4, København S

Del artikel

Andre læser også