Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Guide: Her er 9 nye gode pizzeriaer i København

Af Rasmus Kramer Schou
FOTO-Pizza-Project
FOTO-Pizza-Project

Det bobler frem med nye gode pizza-pushere i København.

Det lader til, at den tidligere junk-food er blevet tidens ting af fortolke og raffinere til et nyt niveau. Tak for det.

Her er et overblik over de nyeste pizzeriaer i København, hvor du kan sætte tænderne i den knasende populære bund.


Pizzaria Luca

Man siger; mad lavet med kærlighed, smager bedre. Ofte dækker ordet kærlighed over god tid.

Og lige præcis tid er noget, de går op i på Københavns nyeste pizza-joint. Mere præcist 72 timer. Pizzaria Luca har nemlig en 72-timer koldhævede pizzadej, der allerede er blevet berømt.

Kort tid efter deres åbning bragede Pizzaria Luca nemlig ind på en 5. plads over Europas bedste pizzaer.

Interiøret er farverigt og vildt med forskellige mønstre og teksturer alle vegne, mens lydtapetet aerindierock, som gerne skulle give gæsterne lyst til at blive hængende til cocktails længe efter den sidste sprøde skorpe er spist.

Hvad: Pizzeria Luca
Hvor: Gammel Strand 42
Hvordan: Læs mere her


Dal Forno PR Foto

Dal Forno
Dal Forno  betyder mad fra ovnen på italiensk.

Og det må man sige, de lever op til på det nye focacceria Dal Forno, som er åbnet på Værnedamsvej i København. Både en ovn og en kok er fløjet ind fra Italien for at sikre den højeste kvalitet og den bedste ekspertise til gæsterne.

Den slags kan som bekendt smages.

Dal Forno åbner om morgenen, så du kan få morgenbrødet og en kop kaffe med på vejen – og holder ellers åbent hele dagen og aftenen med pizza i lange baner, samt andre italienske klassikere.

Hvad: Dal Forno
Hvor: Værnedamsvej 9
Hvordan: Læs mere her


DEJ PR Foto

Dej

Det nyåbnede pizzajoint DEJ på Halmtorvet 27E, der har en pizza opkaldt efter Kevin Bacon – gæt selv hvad der er på den.

På DEJ er der dæmpet belysning, grønne planter fra gulv til loft, bartender-miksede cocktails og et menukort, hvor pizzaerne altså er opkaldt efter ejerens venner og familie

Derudover findes der tre veganske pizzaer på menukortet.

Hele oplevelsen sigter mod fredagslækkert med sprøde pizzaer tilsat en luksuriøs cocktail og en DJ bag mikserpulten.

Dej serverer også brunch, hvor der sørme også findes en Nutella-pizza.

Hvad: Dej 
Hvor: Halmtorvet 27E, Vesterbro
Hvordan: Læs mere her


Hos Fischer går all in på pizza Foto Rasmus Kramer Schou

Hos Fischer

Det kendte pastahus på Østerbro har skiftet kurs og gået all-in på pizza. Ejer, David Fischer, har altid elsket den romerske pizza med den millimeter tynde og sprøde bund – og nærmest ingen dejkant.

Fischer, der har arbejdet et par år på La Pergola, Roms eneste tre-stjernede Michelinrestaurant, har trænet grundigt de seneste mange måneder og fundet frem til 4-6 versioner, der altid vil være på kortet, og de står i 100,-

Der vil være varianter med råvarer som bl.a. pistacie, mandler, gedeost, spinat, trøffelolie og frisk mozzarella.

Han har også investeret i to nye Castelli Forni pizzaovne med en kapacitet til 16 pizzaer hvert 3. minut.

Hvad: Hos Fischer
Hvor: Victor Borges Pl. 12
Hvordan: Læs mere her


FOTO-Pizza-Project

Pizza Project

Sune Rothenberg Lind er mest kendt for fantastiske tapas.

Han er nemlig manden bag den populære tapaskæde Tapa Del Toro – sammen med restauratør Jan Jensen.

Han er dog også sprunget ud som pizzaiolo.

I april åbnede han så pizzeriaet Pizza Project i Waterfront Shopping Center i Hellerup.

Her kan man nu få ny-napolitansk pizza på 4 minutter. Sune har nærstuderet temperatur og ovne, som en anden “pizza-professor”, for at finde frem til sit take på den mest perfekte udgave.

Hvad: Pizza Project
Hvor: Waterfront Shoppingcenter, Philip Heymans Alle 17, 2900 Hellerup
Hvordan: Læs mere her


Corsa Pizza Islands Brygge PR Foto

Corsa Pizza

På italiensk betyder Corsa løb og fart. Tænk bare på den go’e gamle Opel Corsa.

En anden ting der har fart på er Cofoco, som har gode, prisvenlige restauranter over hele København. På Islands Brygge 83B har de åbnet et napolitansk pizzeria.

Corsa Pizza har 9 forskellige surdejspizzaer på menukortet, og man kan både nyde de italienske favoritter i den lyse og indbydende sommer-indretning eller tage dem med ud i verden.

Corsa er ejet af manden bag Wood Wood, Karl Oskar Olsen, og hans ven, Cofoco-ejer Christian Lytje.

Hvad: Corsa Pizza
Hvor: På Islands Brygge 83B
Hvordan: Læs mere her


Vegansk pizza PR Foto

Pow Vegan Pizzaria

Trendpilen peger mod grøn. Flere tager kødfrie dage, og vegansk er blevet mainstream.

Så naturligt nok popper der også nye veganske steder op. Et af dem popper så op med et regulært Pow.

Det er nemlig navnet på Nørrebros helt nye veganske pizzeria – Pow – The Vegan Pizzaria.

Den ligger på Kapelvej 5, lige ved Assistens Kirkegård.

Der er ti forskellige pizzaer på kortet – 5 klassiske og så 5 mere eksperimenterende, hvor man bliver lidt udfordret.

Eksempler på ingredienser på en klassisk kunne være Husets tomatsauce, “mozzarella”, cherrytomater, balsamico glaze, urteolie og basilikum.

Hvad: Pow – The Vegan Pizzaria
Hvor: Kapelvej 5
Hvordan: Læs mere her 


Pico Pizza PR Foto

Pico Pizza

At stå tømmermændsramt på et pizzeria søndag morgen (kl. 16.30) og glane op på et uendeligt menukort, føles som dengang mor og far smed ‘Hvad kan jeg blive’ foran dig, og forlangte ‘find et job’ – komplet uoverskueligt.

Løsningen hedder Pico Pizza og ligger på Nørrebro. Pico kan oversættes som lille – og det er præcis konceptet herinde. Hvis man nu overhovedet ikke kan vælge på menukortet, kan man bare bestille 3 forskellige. Dem laver Pico så i mindre udgaver, så du kan smage dem du vil.

Der er også cocktails fra fad fra Mikropolis Cocktailbar.

Tre små pizzaer koster 119,- og kan fås i udgaver som Banh Mi, Sloppy Joe og Sweet Cheesus.

Hvad: Pico Pizza
Hvor: Skyttegade 3, Nørrebro
Hvordan: Læs mere her


Frankies Pizza Frederiksberg PR Foto

Frankies Pizza

I maj 2007 åbnede Madklubben deres allerførste restaurant i København. Siden præsenterede de også et nyt koncept  – nemlig pizza-restauranten Frankies.

Den første slog dørene op på Østerbro, snart efter fulgte Nørrebro og Aarhus – og nu har Madklubben sat den hidtil største pizza-pram i tomatsovs-søen.

Frankies Frederiksberg er åbnet på det kendte hjørne lige overfor Frederiksberg Have, nemlig Allégade 2.

Plads til 150 gæster inde og 200 ude og de bliver mødt af et kuglerum med tusindvis af lyserøde kugler, en kæmpe solterrasse og selvfølgelig en masse pizzaer og drinks, som skal være med til at gøre Frederiksberg en smule mere lyserød.

Hvad: Frankies Pizza Frederiksberg
Hvor: Allégade 2, Frederiksberg
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også