Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guide: Her er 8 af de bedste caféer i Indre København

Riviera. Foto Mathilde Mågård Hansen
Riviera. Foto Mathilde Mågård Hansen

Indre By, København K, City.

Byens børn har mange titler til hovedstadens historiske og pulserende bykerne, men du må for guds skyld ikke kalde den for Midtbyen.

Sådan en findes kun i Aarhus og Aalborg.

Indre København bugner af skønne caféer, og det er sin sag at vælge de fem bedste ud.

MigogKbh gør forsøget med en palet, der spænder lige fra de kulturlækre over de litterære til de brætspilsglade af slagsen.

Lido. Foto Mathilde Mågård Hansen

Lido

I sommer åbnede folkene bag Apotek 57 en ny café blot et stenkast fra BLOX og Lille Langebro.

Indenfor er der fint med siddepladser, men du kan og sidde udenfor og nyde din morgenkaffe i god ro og mag.

For selvom du befinder dig midt inde i København, er her dejligt roligt.

Kaffen får de fra Aarhusianske La Cabra, men al mad laver de selv.

På menuen finder du bl.a. den populære ‘morgenmads platte’ bestående af en surdejsbolle med ost, pisket smør og et blødkogt æg, citronkage og crepes.

Alt bagt fra bunden og her på stedet.

Find Lido her.

Hvad: Lido
Hvor: Vester Voldgade 104, 1552 København K

Foto The Union Kitchen Facebook

The Union Kitchen

Mens resten af menneskemængden søger ned langs Nyhavns farvestrålende facader, skvulpende master og prispumpede turistfælder, drejer du velvidende og hurtigst muligt af i Store Strandstræde for at spise sammen med ‘the cool kids’ på The Union Kitchen.

The Union Kitchen har åbent både til morgen og frokost, og her er ofte mange mennesker, så bestil gerne bord i forvejen – særligt til morgenmad.

Du genkender dem måske også som stedet med ‘den sjove kaffe’, der bestemt heller ikke er dårlig.

Find The Union Kitchen her.

Hvad: The Union Kitchen
Hvor:
Store Strandstræde 21, 1255 København K

Foto Mathilde Mågård Hansen

Flindt og Ørsted

Er du til morgenkaffe? Eller skal du have en Croque Madame eller toast til frokost?

Måske du mere er til et glas vin og lidt snacks til aften?

Det hele kan du heldigvis finde hos Flindt & Ørsted, Københavns måske hyggeligste café.

Både i kombination med en skøn gåtur i parken, men vi vil altså også gerne anbefale at lægge vejen forbi kun for at besøge caféen.

Du finder caféen i Ørstedsparken på hjørnet ved Nørre Farimagsgade og Ahlefeldtsgade, og her er indgang både fra parken og gaden af.

Læs mere om Flindt & Ørsted og se hele deres menukort her.

Hvad: Flindt & Ørsted
Hvor: Ørstedsparken

Riviera. Foto Mathilde Mågård Hansen

Riviera

Var Lido lige et sted for dig?

Så vil du helt sikkert også elske Riviera – det er nemlig samme ejer.

Hos Riviera holder de åbent torsdag til mandag fra kl. 8-17, og caféen er derfor mest oplagt til morgenmad, en kaffepause og frokost.

På menuen finder du forskelligt bagværk som en spandauer, tebirkes, croissanter og kanelsnegle, men også større retter som french toast, quiche og tomatsalat.

Og måske vigtigst af alt: røræg med krydret grøn salsa, surdejsbrød og en let salat med rødløg, der smager virkelig godt.

Deres croissant med skinke, ost og sennep er også en kæmpe anbefaling værd.

Læs mere om Riviera her.

Hvad: Riviera
Hvor: Nansensgade 64, 1366 København K

Paludan bogcafé. Arkivfoto

Paludan Bogcafé

De fleste travle storbymennesker drømmer om at fordybe sig i en god bog, men kan sjældent finde tiden til det.

Løsningen ligger ligefor: Indtag frokosten og kaffen totalt omgivet af bøger i stedet.

Det kan du gøre hos caféklassikeren Paludan i Fiolstræde.

Her er der dømt skønlitteratur fra gulv til loft og spisepladser i flere etager og afdelinger.

Du bestiller og afhenter selv både mad og drikke i baren, og så finder du en plads i den imponerende store boghandlercafé.

Paludan er en favorit blandt byens studerende, der ofte holder læsegrupper med ansigterne badet i lyset fra deres matchende Macbooks.

Men så kan du jo selv være nyskabende på den gammeldags måde, og hive en god bog af skiveskåret træ ned fra hylderne.

Find Paludan Bogcafé her.

Hvad: Paludan Bogcafé
Hvor:
Fiolstræde 10, 1171 København K

Kismet. Foto Mathilde Mågård Hansen

Kismet

Sidste år åbnede der en ny café på Adelgade.

Ude fra ligner det måske ikke alverden, men indenfor er der både højt til loftet, masser af siddepladser med god plads imellem og rig mulighed for at få lidt til ganen.

Kismet åbner nemlig allerede kl. 7.30 i hverdagene og holder åbent indtil kl. 17.30, så du kan både få morgenmad, frokost og lidt derimellem.

Drikkekortet er også bredt, og rummer alt fra kaffe og the til kombucha og matcha – i et prisvenligt segment, når man ellers tænker på det generelle prisniveau i København.

Prøv også gerne et par af deres frokostretter – de er drøngode.

Hvad: Kismet
Hvor: Adelgade 16, 1304 København K

Bastard Café. Foto PR

Bastard Café

Det er få steder i København, man går ud med fare for at blive slået hjem.

Bastard Café er lige præcis sådan et sted.

Hos hovedstadens første fuldblods brætspilscafé, kan du krydre kaffen, toasten og småkagerne med Ludo, Settlers, Skak, Risk og ALT derimellem. Det lyder nørdet, og det er det helt bestemt.

På den bedst tænkelige måde. Bastard har på få år opnået kultstatus, og derfor kan det være en god idé at reservere plads på forhånd.

Skulle du alligevel blive mødt med ventetid, kan du udforske resten af det omkringliggende kreativitetskompleks komplet med egen biograf, Huset KBH, som caféen ligger i.

Find Bastard Café her.

Hvad: Bastard Café
Hvor:
Rådhusstræde 13, 1466 København K

The Living Room. Foto PR, Facebook

The Living Room

Hos The Living Room er det lige som at være hjemme i nogens dagligstue. Vitterligt.

I hvert fald hvis de har masser af bløde møbler.

The Living Room ligger centralt i pisserenden – eller Latinerkvarteret om man vil – og er et skønt sted at trække ind, når du har brug for en pause fra byens stress og jag.

De serverer både kaffe, juice, lettere frokostanretninger og drinks, så du kan faktisk komme her i løbet af hele dagen, hvis du har lyst.

Find The Living Room her.

Hvad: The Living Room
Hvor:
Larsbjørnsstræde 17, 1454 København K

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.