Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Karry, naan og butter chicken: Her er de bedste indiske restauranter i København

Kashmir. Foto PR, Facebook
Kashmir. Foto PR, Facebook

Alle steder er 100 procent udvalgt af redaktionen.

Kalder maven på en god curry med tilhørende naan?

Eller er du ligesom os bare altid på jagt efter byens bedste butter chicken?

Så er det det indiske køkken, du skal have fat i.

Vi guider her til de bedste indiske restauranter i København.

Bindia. Foto PR

Bindia

Bindia har intet mindre end syv indiske restauranter i København, så her er tale om en af de store i faget.

De åbnede deres første restaurant på Østerbro i 2003, og siden da er det altså gået stærkt.

Inspirationen til restauranterne kommer fra grundlæggeren og hovedkok, Amer Sulmans, opvækst Punjab, hvor naboernes køkken altid var fyldt med fortryllende dufte og en fængslende magi i form af gamle opskrifter og hemmeligheder, som var blevet overleveret gennem generationer.

Men hvorfor kunne hans egen mors mad aldrig måle sig med de tillokkende dufte fra naboen?

For at løse dette mysterium begav han sig ind i køkkenet og vendte aldrig tilbage.

Læs mere om Bindia her.

Hvad: Bindia
Hvor: Amager, Frederiksberg, Østerbro, Lyngby, Nørrebro, Valby og Søborg

Juma. Foto PR

Juma

I begyndelsen af juni fik Nørrebro en ny madoplevelse, da den sydasiatiske/indiske restaurant, Juma (med Madklubben i ryggen), åbnede på adressen Ryesgade 3.

Jumas menu er bygget op omkring den klassiske indiske festservering – thali.

Thali består af et fad med 10-12 små og primært grønne retter, hvor du får mulighed for at smage på Sydasiens rige og farverige køkken på tværs af curries, grøntsager, chutneys og friskbagt naan.

Juma er en særlig madoplevelse med et moderne take på det indiske og sydasiatiske køkken – med stor værdi for pengene.

Prisen for en thali er nemlig bare 150 kr. pr person.

Læs mere om Juma her.

Hvad: Juma
Hvor: Ryesgade 3, 2200 København N

Foto PR

Ambassador Indian Dining

Der er kashmirtæpper på gulvene, og tunge brune detaljer skåret ind i træpanelerne.

Fra loftet hænger elegante klassiske gardiner som en dyne over den glade snak ved bordene.

Alligevel er der højt til loftet på den nye Ambassador – Indian Dining på H.C. Andersens Boulevard.

Både bogstaveligt og i overført betydning i køkkenet hos kokken, der har taget det bedste med fra Indien til blussene ved Rådhuspladsen.

Hos Ambassador tror de på, at mad ikke blot skal smage godt – den skal fortælle en historie.

Derfor bruger de kun de fineste råvarer, håndplukkede krydderier og tidløse opskrifter, som er gået i arv gennem generationer, og deres menu er en hyldest til mangfoldigheden i det nord-indiske køkken.

Læs mere om Ambassador og book bord her.

Hvad: Ambassador Indian Dining
Hvor: H.C. Andersens Boulevard 11, 1553 København V

Foto PR

Zahida

Zahida er en moderne indisk-pakistansk restaurant i hjertet af København – kun få skridt fra Nørreport station.

Restauranten rangerer som nr. 1 på Tripadvisor blandt indiske restauranter i byen og serverer spændende, moderne fusionsretter, hvor autentiske opskrifter krydres med et nordisk twist.

De er kendt for at give klassiske sydasiatiske retter nyt liv med nordiske råvarer og en innovativ tilgang, der løfter street food til et gastronomisk niveau.

Prøv bl.a. deres sæsonaktuelle tasting-menuer og populære signaturretter som Beetroot og Chickpea Chaat, Gunpowder Broccoli, Lamb Karahi tacos med rødbede/abrikos chutney og Hickory-Smoked Butter Chicken.

Deres køkken tilbyder desuden en dedikeret vegansk menu, hvor oplevelsen er lige så gennemført og velsmagende som resten af menukortet.

Til maden kan man nyde kreative cocktails inspireret af det indiske subkontinent – blandt andet Chai Masala Old Fashioned, Hibiscus Negroni og Tamarind Margarita.

Læs mere og book bord hos Zahida her.

Hvad: Zahida
Hvor: Rømersgade 20, 1362 København K

Fotos PR

Dhaba Kitchen

Historien om de første traditionelle indiske madboder i Indien, Dhabas, kan spoles 500 år tilbage i tiden. 

Oprindeligt blev de skabt for at servere friske og lokale retter til rejsende på de yderst benyttede og travle veje, men senere kom Dhabas til storbyerne. 

I dag spiser millioner af mennesker i dem.

Dhaba er samtidig navnet på en kæde af indiske restaurant, hvoraf du finder et par stykker i København.

Helt præcist hos Tivoli Food Hall og på H. C. Andersens Boulevard.

Læs mere om Dhaba Kitchen her.

Hvad: Dhaba Kitchen
Hvor: H. C. Andersens Boulevard 37, 1553 København V og Tivoli Food Hall

Kashmir. Foto PR, Facebook

Kashmir

Ikke alle ved det, men her i byen har vi faktisk en indisk restaurant, som har eksisteret i mere end 40 år.

I dag finder du deres to restauranter på Østerbro og Frederiksberg, og begge er de kendte for noget af den bedste indiske mad, du overhovedet kan få.

På menuen er både et stort udvalg af gode traditionelle indiske vegetarretter, tandoori-retter, butter chicken, lam i karry samt hjemmelavet kulfi-is og meget mere.

Forvent masser af krydderier og varme smage.

Læs mere om Kashmir på deres hjemmeside her.

Hvad: Kashmir
Hvor: Willemoesgade 75, 2100 København Ø og Nordre Fasanvej 162, 2000 Frederiksberg

The South Indian. Foto PR, Facebook

The South Indian

Vidste du, at Danmarks første sydindiske restaurant ligger på Vesterbrogade?

Eller – det hele startede faktisk på Frederiksberg, men i dag er det Vesterbro, du skal sætte snuden imod, hvis du skal smage de velkendte retter fra Chettinad-køkkenet, som regnes for et af de mest krydrede og aromatiske køkkener i Indien.

Retterne er ofte stærke, og modsat mange andre indiske køkkener er Chettinad er særligt berømt for sine kødretter, især kylling og lam.

Læs mere og book bord på The South Indian her.

Hvad: The South Indian
Hvor: Vesterbrogade 38, 1620 København V

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.