Tacos, burritos og guacamole: Her er de bedste mexicanske restauranter

Alle stederne i artiklen er udvalgt af redaktionen.
Det er ikke fordi, at vi ikke elsker det danske køkken, men nogle gange kalder maven på noget mere eksotisk.
Og hvad er så bedre end en gang nachos med guacamole, en god ‘loaded’ burrito eller en syrlig ceviche?
Ikke meget.
Derfor guider vi her til Københavns bedste mexicanske restauranter.
Velbekomme!

Mæxico
Tacos og tequila.
Åh, det lyder rart gør det ikke?
Er du glad for sprøde tostadas, fyldte tacos, ceviche og virkelig gode drinks, så er Mæxico stedet for dig, for her finder du nemlig alle tre dele kombineret med ekstra god stemning.
Maden er smuk, farverig og bare virkelig velsmagende.
Læs også: Alle de gode steder: Find inspiration til dit næste restaurantbesøg i Københavns største spiseguide Hos Mæxico er maden samtidigt tilpas krydret til de sarte, danske smagsløg, men skal du have det ekstra spicy, så har de selvfølgelig masser af dressinger, der kan hjælpe med det.
Læs mere og book bord på Mæxico her.
Hvad: Mæxico
Hvor: Indre By, Nørrebro og Vesterbro

Tacobello
Du havde nok ikke regnet med det, men midt på Nørrebrogade ligger der en virkelig god mexicansk restaurant.
Midt i ‘shawarma-bæltet’.
Det er naturligvis Tacobello, som byder på bl.a. nachos, tacos og virkelig lækre cocktails.
Her er altid god stemning i restauranten – særligt om tirsdagen, hvor de fejrer Taco Tirsdag med dobbelt op på alle højtbelagte tacos.
Derudover kører de med lækre All You Can Eat & Drink-tilbud fra bare 299 kroner.
Book bord på Tacobello her.
Hvad: Taco Bello
Hvor: Nørrebrogade 102, 2200 København N

Hija de Sanchez
Hija de Sanchez er kendte for deres tacos lavet fra bunden med traditionelt mexicansk majs og ingredienser i høj kvalitet.
Konceptet blev grundlagt af Rosio Sanchez, en mexicansk kok, der tidligere har arbejdet som dessertchef på Noma – en af verdens mest anerkendte restauranter.
Det startede som en lille taco-stand i Torvehallerne og er siden vokset til flere lokationer rundt om i byen.
Deres tacos har også været kåret som noget af Europas bedste street food.
Find alle Hija de Sanchez lokationer her.
Hvad: Hija de Sanchez
Hvor: Vesterbro, Carlsberg Byen, Torvehallerne, Nordhavn og Broens Gadekøkken

VACA
VACA er en mexicansk restaurant/takeaway-kæde i Danmark med flere steder i både København og Jylland.
Konceptet fokuserer på mexicansk-inspirerede retter lavet med friske råvarer og kreativitet, hvor klassiske retter som tacos, burritos, quesadillas og bowls ofte får et moderne twist med danske ingredienser som fx flæskesvær.
Der er også snacks, dips og desserter som churros på menuen.
Et oplagt bud på god takeaway, hvis menuen ikke skal stå på den sædvanlige burger eller pizza.
Se hele menukortet her.
Hvad: VACA
Hvor: Flere lokationer. Find nærmeste her

Zócalo
Er du allerede fan af mexicansk mad, så kender du måske Zócalo i forvejen.
Zócalo har restauranter på Nørrebro, Frederiksberg, Fisketorvet, Rødovre og Tivoli.
Alle med fokus på frisk, velsmagende mad inspireret af taqueria-kulturen i Mission District i San Francisco — et område hvor klassisk mexicansk køkken møder friske, moderne californiske elementer.
Læs også: Karry, naan og butter chicken: Her er de bedste indiske restauranter i København Konceptet kalder de selv ‘Fresh Happy Mex’, og det handler om friske råvarer, farverige retter og en uformel, hyggelig stemning.
Udover København har Zócalo også to restauranter i Jylland.
Se hele menuen på Zócalo her.
Hvad: Zócalo
Hvor: Flere lokationer. Find nærmeste her

Pastor Tacos
Amager byder på meget andet end strand, durum og burger fra flyvergrillen.
Et godt stykke ude af Amagerbrogade ligger Pastor Tacos, der er drevet af de tre mexicansk/danske søskende, Juan, Hans og Anita Alvare.
Deres fokus er at at bringe mexicansk mad og atmosfære til København, og det må man bare sige, de er lykkedes med her.
Resultatet er nemlig Pastor Tacos, som er er et mexicansk taquería, der serverer klassiske tacos (bl.a. pastor), gringas, burritos og andre mexicanske street food-retter med autentiske smage.
Læs mere på deres hjemmeside her.
Hvad: Pastor Tacos
Hvor: Amagerbrogade 134-136, 2300 København S