Guide til gode cocktails: Her er 5 nye cocktailbarer i København

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Madklubbens cocktailbar Bjørns på Vesterbrogade PR Foto
Madklubbens cocktailbar Bjørns på Vesterbrogade PR Foto

Det bobler endnu engang frem med små nye listige steder at snupper sig en velshaket cocktail.

Her er et overblik over 5 nye cocktailbarer i København.

Læs også: Her er 6 nye lækre restauranter i København der vil imponere vennerne 

Ted Dako åbner PussPuss PR Foto

PussPuss

Manden bag cocktailbaren PussPuss hedder Ted Dako og er oprindeligt fra Sverige, men har boet og arbejdet i København noget nær altid.

Han har tidligere været seriøs konkurrencebartender og blandt andet vundet Diageo World Class Denmark, vundet det danske mesterskab i klassiske cocktails og fået en 4. plads til World Cocktails Championships i Tokyo.

PussPuss ligger ien smuk gammel bygning fra 1700 tallet, som nu har fået en nænsom restaurering, men stadigvæk har synlige bjælker i de lidt skæve vægge, historisk vingesus og den slags charme, man ikke kan købe for penge.

Indretningen bliver elegant hyggelig og holdt i sort marmor, sarte lyserøde pastelfarver og forgyldte metaller.

Cocktails ligger i prislejet 120,- og Ted Dakos sigter efter en klassisk og elegant velsmagende stil, ligesom de gange han har vundet diverse konkurrencer.

Der er også skarp fokus på de alkoholfrie cocktails og de drinks med få procenter i.

Hvad: PussPuss
Hvor: Højbro Plads 19

Læs også: Første i København: Ny yndlingsbar har avocado i ALT


Madklubbens cocktailbar Bjørns på Vesterbrogade PR Foto

 

Bjørns

Madklubben har åbnet deres nye cocktailhule.

Den hedder Bjørns og ligger arm i arm med Madklubben Vesterbro i nr. 62-64.

Alle cocktails fås for 85,- og kortet byder på Mai Tai, Espresso Martini og Clover Club samt mere kreative påfund som bartenderens take på en Københavnerstang.

Bjørns er indrettet med en 4 meter lang marmorbordplade, rå vægge, gammelt bindingsværk og brune fliser – og der er stikkontakter under baren, hvis man skulle mangle lidt juice til sin mobil.

Hvad: Bjørns
Hvor: Vesterbrogade 62-64
Hvornår: Onsdag – lørdag fra 17:30 til 02:00
Hvor meget: 85,- for en cocktail

Læs også: Helt vildt lækkert: Cocktailbar har specialiseret sig i champagne-cocktails

 


Foto: PR

Little Green Door

Forestil dig at du et sted i Østen farer vild og forvilder dig ned ad en lille gade, hvor du møder en mystisk, grøn dør.

Bag den grønne dør gemmer sig en cocktailbar, og idet du træder ind i lokalet, lyder en gongong så øredøvende, at du bliver skræmt fra vid og sans og sætter i løb for at komme væk derfra.

Den hedder nemlig Little Green Door, og når du åbner den grønne gadedør på adressen Gammel Strand 40, bliver du mødt af et miks af japansk mystik og københavnsk hygge.

Her er rispapirslamper i loftet og grønne farver på væggene, og man ved aldrig, hvad der kan ske, når gongongen lyder. Det kan betyde alt fra ildshow til fortune cookies til stedets gæster.

Hos bartenderen kan du bestille japanske øl, cocktails med japansk rom og whiskey og selvfølgelig den obligatoriske sake.

Priserne på cocktails starter på 100 kr., mens flaskeøl koster 50 kr.

Hvad: Little Green Door
Hvor: Gammel Strand 40, København K

Læs også: Ny restaurant i Carlsberg Byen åbner: Serverer 100 forskellige øl i 70 meter lang bar


Foto: PR

Elmo

Gode gamle Lize trængte til en makeover. Så det har den fået.

Boutique Lize har skiftet navn til Elmo, og baren er vokset – både i stueplan og under jorden, hvor kælderen er taget i brug.

Selve bardisken er blevet flyttet, og det er blevet nemmere at falde i snak med andre gæster, når man sidder og slubrer drinks.

En del af det nye interiør hos Elmo er nemlig en række båse med borde og bænke, som er hævet over gulvet, så alle er i øjenhøjde med hinanden – lige meget om man står eller sidder.

Cocktailkortet har ligeledes fået en opgradering og er nu et miks af klassikere og nyfortolkninger.

Du kan for eksempel bestille en klassisk Aperol Spritz eller kaste dig ud i en Aperol Sour bestående af Aperol, æggehvider og citron i stedet. Eller du kan vælge en Thai Treat med bl.a. basilikum, gin og ananas.

Cocktailpriserne ligger mellem 89 og 95 kr., mens snacks koster mellem 35 og 65 kr.

Hvad: Elmo
Hvor: Enghave Plads 6, København V

Læs også: Du kan få 1 meter lang Durum: Umut udvider med vild kebabshop


Foto: Pxhere

Nyhavns Champagnebodega

Sidste indslag på listen er ikke en decideret cocktailbar, men bobler er der altid plads til.

Det er de gode folk bag Champagnekælderen ved søerne, som nu kommer boble-fans til undsætning i Nyhavn.

Konceptet er stadigvæk det samme, Mikkel og hans partner tager flere gange årligt til Champagne distriktet i Frankrig og finder de bedste bobler til prisen. Her betaler man ikke for navnet, men for kvaliteten.

Nyhavns Champagnebodega vil altid have 10 forskellige glas ægte champagne på glas – til priser fra 65,- ca. det samme som en fadøl i Nyhavn. Eller omkring 450 kr. for en hel flaske.

I selve Champagnebodegaen byder de også på rød, hvid- og rosévin – ligesom der selvfølgelig også er den såkaldte Sømandspilsner fra Kongebryg i Næstved.

Hvad: Nyhavns Champagnebodega
Hvor: Lille Strandstræde 10

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Er åbnet for alle i dag: Nu kan du udforske en grøn oase på Amager lige ud til vandet

Skrevet af: Michael Qureshi

Fra i dag fredag den 7. august kan du besøge det grønne areal på den sydlige del af Prøvestenen til fods og på cykel.

I samarbejde med Prøvestenens Natur- og Fritidsforening åbner By & Havn arealet op for offentligheden i en midlertidig periode.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Tag turen ned ad Uplandsgade/Prags Boulevard eller Raffinaderivej langs Kløvermarken, fortsæt ad Prøvestensbroen over vandet og find det nye rekreative område på din højre hånd.

Der er isat en ny ganglåge, der giver adgang for gående og cyklende.

Udsigt til Amager Strandpark

Fra græsarealer og moler er der direkte udsigt til Amager Strandpark, haveforeningerne, bådeklubberne og naturligvis Øresund. Stierne langs molerne og græsarealerne gør området til et skønt nyt udflugtsmål i København.

Prøvestenens sydlige del var oprindeligt forberedt til bl.a. lystbådehavn og har indtil nu været anvendt til forskellige drifts- og byggeopgaver for By & Havn, som ejer området.

By & Havn vil fortsat benytte en del af området, men den sydligste del bliver nu åbnet for rekreative formål.

Det er et område på ca. 7 hektarer, som besøgende kan gå på opdagelse i. Det svarer til ca. halvdelen af Kongens Have eller lidt mere end Ørstedsparkens areal.

Her er det nye område du kan udforske

Vil arrangere små begivenheder

Prøvestens Natur- og Fritidsforening er en forening under Amager Øst Lokaludvalg, som længe har arbejdet for at få gjort Prøvestenen offentlig tilgængeligt. Foreningen har i den kommende periode påtaget sig at stå for driften af arealet og ønsker desuden at arrangere mindre begivenheder i området, som fx naturvandringer.

“Vi fik en henvendelse fra Amager Øst Lokaludvalg, om vi ikke ville se på mulighederne for at åbne området.

Det har vi lyttet til, og fra begyndelsen af august har vi valgt at åbne området for københavnerne i en midlertidig periode, der foreløbig rækker sæsonen ud. Derefter vil vi evaluere forsøget,” forklarer projektchef i By & Havn, Per Schulze.

Han fortsætter:

“Hér er skøn natur, flotte udsigter over både vandet og København og mulighed for dejlige gåture på stierne langs krattet. Vores håb er, at Københavnerne tager godt imod området, nyder mulighederne og husker at tage deres skrald med, når de tager hjem igen,” siger Per Schulze.

Tag dit affald med dig

Prøvestenens Natur- og Fritidsforening er glad for, at Prøvestenen nu åbnes op:

“Der er rigtigt mange i byen, som dyrker friluftsliv, men ikke kan finde plads på bl.a. Amager Strandpark, og de bliver glade for et ekstra sted at udfolde sig.

Der har været et kapacitetsproblem i mange år, og nu tager vi et lille skridt for at løse det stigende behov, i en by der vokser.

For at vi kan få lov at holde området åbent, skal vi allesammen passe godt på det. Specielt er det vigtigt ikke at efterlade sig spor i form af affald. Det kalder vi sporløs færden.

Derfor har vi opstillet et stativ med skraldeposer, så man kan tage en pose med sig ind i området og aflevere den fyldte pose i containeren, når man forlader området.

Tag lidt ekstra skrald med ud, hvis du møder noget på din vej,” siger formand for Prøvestenens Natur- og Fritidsforening, Frank Lambert.

Udsolgt i alle byer: Nikolaj Kirk og Nak og Æd sætter ny dato i København

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Du kender måske allerede Nikolaj Kirk fra ”Nak & Æd”, hvor han sammen med sin tro følgesvend Jørgen Skouboe Møller afprøver spejderfærdigheder, jagt og kogekunst.

Samtidig får både de og seerne stillet en god portion eventyrlyst i både Danmark og resten af verden.

Nu får du en sjælden mulighed for at opleve Nikolaj for fuld udblæsning og komme bag om scenerne du kender fra TV, når han gæster Bremen Teater.

Læs også Gribende foredrag i København: Ser du månen, Daniel?

Hvem er Nikolaj Kirk?

Nikolaj Kirk er både prisvindende kok og forfatter og blev for alvor et kendt ansigt i Danmark, efter han medvirkede som kok i tv-programmer som ”Mad i kassen”, ”Go’ morgen Danmark” og ikke mindst det populære ”Nak og Æd”.

Gastronomi er Nikolajs helt store passion, som han har skrevet mange bøger om og modtaget adskillige priser for.

I forlængelse af passionen for gastronomi søger Nikolaj konstant efter nye teknikker rundt omkring i de mange små lokalsamfund i verden, som kan inspirere ham til nye retter.

Læs også Masser af tilbud og fordele hver måned: Citify Kbh er vores nye fordelsklub

Kom med på en gastronomisk opdagelsesrejse  

En aften med Nikolaj er som hans mad altid spændende, uforudsigelig og fyldt med fantastiske historier og oplevelser.

Alt lige fra jagt til køkkenteknikker i verdens lande.

Kom bag om kameraet og tættere på arbejdet med ”Nak & Æd”.

Hør mere om Nikolajs inspirationen, hvorvidt en husmår smager godt og naturligvis udfordringerne med at lave mad og TV ude i bushen, i tætte regnvåde skove eller den kolde tundraen.

Spar op til 53% på prisen på en lang række lækre restauranter i København – kun med MigOgKbh. Se listen her

Fortsæt rejsen derhjemme

Fortsæt Nikolaj Kirks forunderlige og gastronomiske rejse derhjemme med hans egne ord.

Du har nemlig i forbindelse med dit billetkøb også mulighed for at tilkøbe Nikolaj Kirk’s bøger “Grundkøkken” og “Grønt Grundkøkken”.

Bøgerne udleveres på aftenen i forbindelse med foredraget.

Hvad: Foredrag med Nikolaj Kirk
Hvor: Bremen Teater
Hvornår: 8. september 2020 – Kl. 20:00 – 22:00
Hvor meget: 259 kr. + gebyr 30 kr.
Hvordan: Køb billet lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Græske lækkerier: Kendt kok holder madfest med det bedste fra det græske køkken

Skrevet af: Rasmus Kramer Schou
Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas
Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas

Et af verdens bedste ferielande har også et af verdens bedste køkkener.

Det græske køkken er måske baseret på relativt simple teknikker, men smagen, er uovertruffen, hvis det er lavet rigtigt.

Oliven og feta er kongerne, moussaka  er nationalretten, men de fleste har også smagt tzatzíki, souvlaki, , gyros, saganaki og dolmades serveret i et virvar af småretter kaldet mezé.

Læs også: Cocktails, sandstrand og skøn brunch: Kender du Bryggens hemmelige oase?

Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas

 

Årets græske højdepunkt

Corona har fået aflyst de fleste rejser, men den græske langbordsmiddag, den kan de sgu ikke tage fra os.

Nikolas Strangas er nok bedst kendt for sin flotte konditorkarriere på Michelin-stjernede restauranter og fra TV, hvor han både er kok og dommer.

Men efter 17 år som konditor har han besluttet sig for at vende tilbage til sine græske rødder.

Han har nemlig åbnet et gadekøkken, der serverer gyros og middelhavssnacks, såsom oliven, tzatziki og hummus.

Og han inviterer til langbordsmiddag i Broens Gadekøkken torsdag den 13. august kl. 18.00.

Læs også: De bedste milkshakes i København: Her er de store favoritter i byen

Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas

Græsk/dansk forbindelse

“Københavnerne fortjener at smage, hvor lækkert græsk mad kan være, når ingredienserne er friske og stemningen er i top. De fleste har været i Grækenland.

De fleste har smagt græsk mad. Men de færreste ved, at de kan få den samme lækre mad og oplevelse her i Danmark,” fortæller Nikolas Strangas.

For 225 kr. får man en plads ved bordet og kan ellers gå ombord i årets græske højdepunkt.

Langbordsmiddagen skal afspejle det bedste fra Stangas’ græske køkken.

Menuen består derfor af en masse små græske retter, en såkaldt græsk mezé, med forskelligt grillet kød og grøntsager, græsk pasta, oliven, græsk salat, squash kugler, grillet brød, olivenolie og – selvfølgelig – bedstemors opskrift på tzatziki.

Til dessert forkæler Nikolas Strangas københavnerne med sin egen signatur-dessert, der består af hvid chokolade med citron og yoghurt toppet med jordbær og basilikum.

Læs også: Køl af: Her er sommerens vildeste ice cream cocktails

Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: Langbordsmiddag i gadekøkkenet med Nikolas Strangas
Hvor: Broens Gadekøkken (ved Inderhavnen)
Hvornår: Torsdag 13. august 2020 kl. 18.00
Hvor meget: Græsk menu for DKK 225
Hvordan: Læs mere lige her og bestil billet