Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vores favoritter: Stor guide til Københavns bedste jordbærtærter

Foto Mathilde Mågård Hansen
Foto Mathilde Mågård Hansen

Er der noget, der siger dansk sommer – så er det en lækker jordbærtærte.

Vi hoppede derfor op på cyklen for at besøge en række af Københavns dygtige bagerier i jagt på byens bedste jordbærtærte.

Vi har spist, så vi (næsten) revnede, og her er vores fire favoritter.

Grannys House. Foto PR, Instagram

Grannys House

At træde ind hos Grannys House er ligesom at besøge din mormors gamle dagligstue.

“En farverig lomme af ren hygge”, som de selv skriver på deres Instagram.

Her er meget lækkert bagværk og flere flotte kager at vælge imellem og deres jordbærtærte – den smager som en drøm.

Den består af en delikat kransekagebund, en virkelig god vaniljecreme og danske jordbær på toppen. Og særligt kransekagebunden er altså et hit her.

Kagen koster 179 kr., og den passer til seks personer.

Hvad: Grannys House
Hvor: Søborg, Dragør og Frederiksberg. Se alle adresser her
Hvor meget: 179 kr.

Andersen Bakery. Foto Mathilde Mågård Hansen

Andersen Bakery

Et af byens skarpeste bagerier og konditorier er Andersen Bakery.

De har valgt at kombinere det danske bagværk med japansk perfektionalisme og friske smage.

Andersen Bakery har i flere år været at finde på Thorshavnsgade på Bryggen, og for et par måneder siden udvidede de med deres andet bageri i Ørestad.

En klassisk dansk jordbærtærte kan de bestemt også godt finde ud af at lave – nøøj, den er god.

Nederst finder du en af de bedste mazarinbunde, vi længe har smagt, der toppes med velvoksen portion creme og friske, danske jordbær.

Prisen er 275 kr., og den kan forudbestilles til bageriet på Bryggen.

Hvad: Andersen Bakery
Hvor: Thorshavnsgade 26, 2300 København S og Ørestads Blvd. 49A, 2300 København S
Hvor meget: 250 kr. (6 personer)

Taffelbay. Foto PR, Instagram

Taffelbay

Taffelbays konditorier er primært kendt for deres klassiske, danske bagværk, så da vi skulle finde en god jordbærtærte var de et oplagt bud.

Og vi blev bestemt ikke skuffede!

Deres tærte har en lækker, sprød bund, og den er altså et hit her.

På toppen er der (naturligvis) masser af friske og en smule syrlige jordbær, og de giver et godt modspil til den ellers fede vaniljecreme.

Taffelbays jordbærtærte koster 145 kr., og du finder deres bagerier på henholdsvis Tagensvej, Nørre Voldgade og i Hellerup.

Hvad: Taffelbay
Hvor: Hellerup, Tagensvej og Nørre Voldgade. Se alle adresser her
Hvor meget: 145 kr.

Maison d’Angleterre. Foto Mathilde Mågård Hansen

Maison d’Angleterre

Luksushotellet d’Angleterre på Kongens Nytorv har sin helt egen gourmet-kagebutik på hjørnet af Kongens Nytorv og Ny Østergade.

Her finder du nogle Københavns allerbedste kager, så da vi spottede en jordbærtærte i sortimentet, skulle vi naturligvis prøve den – og den er altså helt sin egen.

Kagen består af kransekage, mazarin med lime, mandelkiks, mørk Valrhona-chokolade og vaniljecreme.

I midten finder du en jordbærgelè med lime, og det er altså virkelig her, at kagen skiller sig ud. På toppen er der danske jordbær og hyldeblomst gelé.

Toppoint for kreativiteten og for at tænke ud af boksen.

Maison d’Angleterres jordbærkage koster 85 kr.

Hvad: Maison d’Angleterre
Hvor: Østergade 2, 1100 København K
Hvor meget: 85 kr.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.