MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Lækker mad og god fest: Stor guide til nytårsaften i København

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Årets sidste (og måske sjoveste) aften er lige rundt om hjørnet.

Men hvor skal man spise og drikke, og hvor skal man feste senere på aftenen?

Og hvis man ikke orker at lave mad, hvor skal man så bestille menuen fra?

Vi kommer med alle vores bedste tips til en formidabel nytårsaften i København.

God fornøjelse og godt nytår!

Paté Paté. Foto PR

Nytår på restaurant

Vil du gerne slippe for madlavning og oprydning?

Så vælg en af Københavns mange gode restauranter og lad dem sørge for maden. Og rigeligt vin i glasset, naturligvis!

Der findes restauranter for enhver smag og til alle prisklasser.

Her er både steder med en lækker bøf, frisk fisk eller overdådige kager. Flere restauranter tilbyder også er særskilt vinmenu.

Vi har fundet en række af byens bedste restauranter, som er klar med mad, drikke og god stemning nytårsaften.

Så kommer der ikke til at mangle noget.

FIND GUIDEN TIL NYTÅR PÅ RESTAURANT HER.

Nytårscatering fra Meyers. Foto PR

Nytårs-takeaway

Der er også noget hyggeligt over at holde nytårsmiddagen derhjemme i godt selskab med gode venner og familie.

Men det kan også være rart ikke at skulle bruge hele dagen og aftenen i køkkenet.

Heldigvis findes der mange gode steder i København, som hellere end gerne giver en hånd.

De sørger både for snacks, menu, kransekage og endda drikkevarer, så du ikke behøver at løfte en finger.

Her er menuer til enhver smag – både med caviar, oksemørbrad og flotte desserter.

Vil du gerne have en aften med hele familien, så findes der flere muligheder for en særlig børnemenu.

Der tilbydes også vegetariske menuer.

Flere steder kan menuen bestilles med levering, så du kun behøver at bekymre dig om aftenens outfit.

FIND GUIDEN TIL NYTÅRS-TAKEAWAY HER.

Arkivfoto

Nytårsfester i København

På årets sidste aften må der gerne festes, danses og skåles en lille smule ekstra.

Men hvor skal man tage hen?

Flere private afholder særlige nytårsfester, men du kan naturligvis også besøge en (eller flere) af Københavns populære natklubber.

Her finder du masser af champagne at skåle i, flotte cocktails og godt selskab, som er klar til at feste helt indtil den lyse morgen.

Det kan anbefales at undersøge, hvor selskabet gerne vil hen på forhånd, så I slipper for at stå i kø på aftenen.

FIND GUIDEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE NATKLUBBER HER.

Fyrværkeri over Tivoli PR Foto

Fyrværkeri-show i Tivoli

Tivoli er ikke bare kendt for rutsjebaner og karruseller.

Haven har også alle dage kunnet noget med fyrværkeri, og i anledning af nytåret skal der traditionen tro fyres krudt af i den gamle have.

Klokken 23.00 kan gæsterne traditionen tro opleve Tivolis imponerende nytårsfyrværkerishow over Koncertsalen.

Det plejer at være et syn uden lige.

Tivolis gæster kan også springe ind i det nye år med en symfoni af toner i Tivolis Koncertsal.

Over Plænen, på Nimb Brasserie og i Koncertsalen kan du høre H.M. Dronningens nytårstale kl. 18.

Nytårsdag er i øvrigt sidste chance for at opleve forlystelseshavens mange juleboder, pyntede grantræer og de tusindvis af smukke lys, som pryder Tivoli, inden Tivoli takker af for i år.

LÆS MERE OM FYRVÆRKERI-SHOWET I TIVOLI HER.

Arkivfoto. Foto: Camilla L. Stahlschmidt

Nytårsfest på Dronning Louises Bro

Hvor skal du danse, når rådhusklokkerne ringer, og 2023 bliver til 2024?

Dronning Louises Bro i København er et godt bud.

Den ikoniske bro, der forbinder Nørrebro med Indre By, lægger nemlig fliser til et brag af en fest nytårsaften.

Med udsigt til Søerne og til lyden af tung bas kan du danse dig gennem aftenen i selskab med andre feststemte københavnere, og du kan eventuelt bruge festen som et sjovt stop på vejen, hvis du skal videre til fest efter nytårsmiddagen hjemme hos vennerne.

Løjerne begynder klokken 22.30, og frem til klokken 02 er der sørget for et stærkt DJ-lineup.

Det er Diskotek Nørrebro, der lægger ud med at spille dansehits, hvorefter først Sage D og siden Wazungu overtager pulten.

Der er gratis adgang til festen, og alle er velkomne.

LÆS MERE OM NYTÅRSFEST PÅ DRONNING LOUISES BRO HER.

La Glace. Foto PR, Instagram

Køb kransekage

man glad for de søde sager eller blot traditionsbunden, så kan man ikke skåle nytåret ind uden en lille bid kransekage.

Heldigvis for det så findes der mange, gode bud på en solid kransekage i København, og vi har selvfølgelig gjort os umage for at finde de allerbedste til dig.

Skal den være klassisk eller med smag af for eksempel nougat, lakrids eller solbær?

Det er helt op til dig.

Vi guider til de ni bedste steder at købe din kransekage til nytåret, og vi vil næsten garantere, at du ikke bliver skuffet.

FIND GUIDEN TIL BEDSTE KRANSEKAGE I KØBENHAVN HER.

Grillen Burgerbar. Foto PR

Takeaway til 1. januar

Første januar er den perfekte undskyldning for at ligge på sofaen og spise snasket takeaway.

Vi har samlet vores bud på perfekt og lækker takeaway, der giver dig den helt rigtige start på det nye år i København.

Du finder alt lige fra vilde burgere, sprøde pizzaer og græske gyros med fritter. Mums!

Husk også at bestille en kold sodavand eller en overdådig milkshake.

Den snaskede takeaway kan langt de fleste steder bestilles med levering, så du helt slipper for at forlade sofaen.

Tjek for eksempel Just Eat, som tilbyder mad fra mange gode steder i København.

FIND GUIDEN TIL SNASKET TAKEAWAY HER.

Del artikel

Andre læser også