Guldbrag i København torsdag: Over 25.000 har sikret sig billet

Der er massiv interesse for den store GULD-DUEL, der venter i Telia Parken på torsdag kl. 18.00, når FC Midtjylland er modstanderen.
Flere end 25.000 har allerede sikret sig plads, så det bliver et brag, som du stadig har mulighed for at blive en del af.
Det skriver F.C. København i en pressemeddelelse.
Der er allerede fyldt helt op på DFDS Familietribunen og på Nedre B, men du kan stadig blive en del af Sektion 12 stemningen, da de har udvidet med Øvre B til den vigtige kamp.
På Nedre C er der meget få ledige pladser tilbage på, så skynd dig, hvis du ønsker plads der. Du har også mulighed for en god langsideplads på både Øvre C og A-tribunen.
Kan øge afstand med otte point
Lige nu er FCK fem point foran guldrivalerne fra de forsvarende mestre fra FC Midtjylland. Med en sejr vil Byens Hold øge afstanden ned til midtjyderne med hele otte point, og derfra resterer der så blot seks runder med 18 point at spille om.
Så en sejr i morgen torsdag vil gøre FCK til store favoritter i kampen om mesterskabet.
Sæsonens helt store profil Robert Skov gjorde søndag comeback for FC København med et brag af en scoring mod Brøndby.
Så der er i den grad noget at se frem til Skærtorsdag.
Hvad: FCK – FCM
Hvor: Telia Parken
Hvornår: Skærtorsdag d. 18. april kl. 18.00