Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Jagten på den største sovse-sherif: Hvor meget brun sovs kan du drikke på tid?

Af Rasmus Kramer Schou

24. november er der præcis en måned til juleaften – den brune sovs’ fødselsdag. Så hvad kunne være mere passende end lige at tyvstarte lidt på de gode sager.

Det er der mulighed for på den nye Guldgrillen, hvor der kl. 13.30 er de ‘Uofficielle Danmarksmesterskaber i Brun-Sovs-Drikning’.

Reglerne er til at finde ud af.

Læs også: Baking news: Ny churros-biks åbner med gratis churros og 50% rabat

De 15 deltagere, der er plads til, får hver tre minutter til at drikke mest muligt brun sovs.

Vinderen får en middag på Guldgrillen til 4 personer med valgfri sandwich fra kortet og fri bar i 2 timer af øl. Og Selvfølgelig ‘Brun Sovs Diplomet’.

Læs også: Guldgrillen er landets vildeste grillbar

Migogkbh.dk spurgte konkurrencens hårde dommere, Guldgrillens ejere, Umut og Frank, ind til reglerne:

Hvor tyk er sovsen?
“Vi laver den sygt tyk. Vi plejer at kalde vores brune sovs for gaffelvenlig, for den kan spises med kniv og gaffel.”

Hvordan skal man indtage sovsen?
“Som man vil. Om man vil bruge ske, gaffel eller direkte hælde sovs i halsen er op til folk selv.”

Bøfsandwich på Guldgrillen

Må man dope sig?

Hvis sovsen er så tyk, må man så blande den op med noget. Vand for eksempel – eller bliver det betragtet som sovsedoping?
“Det var sgu da en god idé. Det må de gerne, der er frit slag. De må også gerne blande med Cocio eller Fernet, hvis det skal glide lettere ned.”

Må de også lave den helt dyre og tage den brune sovs på ølbonnen?
“Det vil være en ære, hvis de gør det.”

Læs også: Madskribenternes hemmelighed: Her får du den vildeste pasta-oplevelse

Leverer i spande?
“Til opkast. Ja, det var sgu nok en meget god idé. Det havde vi ikke lige tænkt på.”

Hvad: ‘Uofficielle Danmarksmesterskaber i Brun-Sovs-Drikning
Hvor: Guldgrillen, Nansensgade 35
Hvornår: Lørdag d. 24. november kl. 13.30
Hvordan: Plads til 15 deltagere
Hvor meget: Det koster 100 kr. at deltage

Tjek hvordan du deltager via dette link

Del artikel

Andre læser også