MigogKbh Nyt 👋

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.📆💎
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh. 🍣🎺
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.💰👌

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Trist læsning: Kendt hotelkæde med stort underskud og opråb

Af Michael Qureshi

Guldsmeden Hotels er kendt som et af de mest populære hotelbrands i København og Aarhus.

De ejer blandt andet Manon Les Suites med det Bali-agtige indendørs poolområde, Axel på Vesterbro, Babette og Bryggen.

Guldsmeden er en familieejet hotelkæde, og de har faktisk haft positive regnskaber med overskud hvert eneste år i driften.

De er vokset med årene uden at det gik ud over selve driften, og det kræver noget helt særligt at kunne det.

Men så kom Corona, og den krise gør ondt alle steder i koncernen.

Parret fortæller helt åbent om situationen

Parret bag Guldsmeden Hotels Sandra og Marc Weinert fortæller nu helt åbent omkring de udfordringer de står over midt i en historisk krise for hotelbranchen.

Det er første gang, at Guldsmeden Hotels kommer ud med underskud med et minus på 27 mio. kr. Men det er lige så meget måden som regeringen har håndteret hotellernes situation, som gør ondt på parret.

“Min mand, Marc, og jeg er de stolte stiftere og ejere af Guldsmeden Hotels.

Som det ser ud nu, har vi ikke længere den luksus at holde en professionel distance til krisen, og vi åbner derfor op om vores private situation,” skriver Sandra Plesner Weinert blandt andet i et længere Facebook-skriv.

Hun fortæller, hvordan det allerede startede i slutningen af 2019.

“Allerede i december 2019 begyndte vi at mærke Coronakrisen på vores indtjening.

Siden lukkede Danmarks grænser, restriktioner blev pålagt, en altødelæggende 6-dages regel blev indført – og København blev frarådet som destination.

Da vi ikke er tvangslukkede, er der begrænsning på de hjælpepakker, vi modtager.”

Underskud på 27 mio. kr. for første gang

Hun fortsætter;

“Af denne grund står vi nu med et årsregnskab med et underskud på knap 27 millioner kroner.

Siden Corona brød ud, har udgifter til fuld løn til vores ansatte, fuld husleje til vores udlejere, banker og kreditforeninger, og andre omkostninger hobet sig op og tømt vores ellers velpolstrede kasse, som skulle være gået til vækst i form af nye projekter og jobskabelse.

Det er vigtigt at understrege, at vi på intet tidspunkt er blevet kompenseret med mere end mellem 65 og 75 % på disse omkostninger.

Vi har stået uden indtjening og med utilstrækkelige udbetalinger fra staten, og det har ramt os hårdt.”

Opråb til myndighederne

Hun kommer til sidst med et opråb til regeringen for at yde endnu mere hjælp til en lidende branche.

“Jeg kan ikke lægge nok vægt på, hvor nødvendig fuld kompensation er for vores og andre Københavnske hotellers overlevelse.

Hvis vi en dag igen skal kunne slå dørene op for gæster, kollegaer og byens liv er det essentielt, at vi får 100% kompensation for vores faste omkostninger,” lyder det.

Læs hele Facebook-opslaget herunder