Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

100% økologisk og lokalt: Hahnemanns Køkken er Østerbros nye paradis

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Kender du Sankt Kjelds Plads? Nej?

Det burde du, for der ligger Hahnemanns Køkken og Bageri.

Der har det egentlig ligget de sidste tre år, men de sidste par måneder har de dygtige mennesker bag brugt tiden på at give lokalerne en lille overhaling, og hvis det ikke allerede var lækkert før – så er det i hvert fald blevet det nu.

Og så har de givet en gammel klassiker en ordentlig portion kærlighed.

Foto PR

Økologi hele vejen

Nøgleordet hos Hahnemanns Køkken er ”økologi”.

Med et twist af det lokale.

Alt er nemlig økologisk – lige fra melet, der bruges til deres mange dejlige kager og brød til deres hjemmelavede marmelader.

Kaffen får de fra Coffee Collective, der deler de samme værdier, og så smager den jo også bare himmelsk for alle, som elsker en god kop kaffe.

”Vi får alt helt friskt. Selv kardemommen til vores kardemommesnurrer får vi friskmalet, og det gør altså bare en forskel for smagen,” fortæller kok og madskribent, Trine Hahnemann, der bl.a. står bag projektet med to andre partnere.

Og det kan MigogKbh godt skrive under på – for gud, hvor det dog bare smager godt.

”Vi har ombygget til bageri i en ene ende af lokalerne, og så kommer vi snart til at åbne en lille delikatesse og café inde ved siden af.”

På den måde er Hahnemanns Køkken klar til det meste, uanset hvad tiden bringer.

Når der bliver åbnet mere op, så er det også meningen, at man vil kunne sidde her og nyde sin kaffe og nyindkøbte bagværk.

Foto PR

Vin, sommersol – og kartoffelkager

Til sommer er det planen at udvide med en hyggelig, nærværende vinbar i den tilstødende lille kokkeskole.

”Så kan man sidde ude på pladsen og nyde en glas, mens der er en kok, som lige bikser en ret sammen ovre i hjørnet. Det er hvad, vi drømmer om,” fortæller de.

Det flotte kagesortiment, som kan nydes allerede nu, byder både på glutenfri og veganske alternativer, og så sidder både smag og udseende lige i øjet.

Hahnemanns Køkken arbejder kun med råvarer i sæson, og derfor tager flere af kagerne også udgangspunkt i disse.

Derudover er det også blevet deres mission at give en gammel dansk klassiker en lille opgradering – nemlig kartoffelkagen.

“Det er jo bare en kage, som smager fantastisk, hvis den er lavet ordenligt og med gode råvarer. Vores er med en vandbakkelsesbund og en mørk chokolade af høj kvalitet,” fortæller Trine Hahnemann.

Foto PR

Udover at tilbyde en kartoffelkage, der siger spar to, så har Hahnemanns Køkken også to køkkener, hvor de arrangerer madkurser for både voksne og børn fra Københavns Kommune.

Når tiden tillader det, kan du derfor komme til kursus i fermentering, flødeboller og grøn hverdag for blot at nævne et par stykker.

Indtil da kan vi anbefale at svinge forbi til et par lækre kager, brød til morgenbordet, og så bliver du helt sikkert også fristet af et par andre småting nu, hvor du allerede er her.

Hvad: Hahnemanns Køkken
Hvor: Sankt Kjelds Plads 14, 2100 København Ø
Hvornår: Åbent fra kl. 8-18 alle dage
Hvordan: Se webshoppen (du kan vælge at få flere af de gode sager bragt), læs om kommende kurser og meget mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også