Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Går efter en Michelin-stjerne: Tidligere Geranium-kok åbner ny ambitiøs restaurant

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Når Restaurant Hâidan åbner 24. august i designhuset The Audo i Nordhavn, bliver det med en ambition om at sætte den nye københavnske bydel på verdenskortet. 

Bag restauranten står chefkok Gabriele Rizzo, der tidligere har stået i køkkenet hos blandt andre Jordnær og Geranium i København, Benu and Coi i San Fransisco og Món Vinic and Els Casals i Barcelona. 

Nu træder han ind på den verdensberømte københavnske madscene i spidsen for en restaurant med et unikt koncept med detaljeret håndværk udsat for en elegant sammensætning af kinesisk fine dining og skandinavisk DNA.

Strøet med en generøs skefuld italiensk temperament. 

Foto PR

Lad dig overraske

I næste uge åbner en ny restaurant i designhuset, The Audo, i Nordhavn, København. 

Navnet er Hâidan, og konceptet er klart: 

Når du sætter dig til bords, skal du overlade alt til chefkok Gabriele Rizzo og hans kompetente kokketeam og lade dig overraske og forføre af mad, du aldrig har hverken set eller smagt før. 

På Restaurant Hâidan får gæsterne en personlig gourmetoplevelse, bygget op om den karismatiske chefkok Gabriele Rizzos liv indtil nu, hvor vi skal rejse gennem gastronomiske universer.

En middag på Restaurant Hâidan består af 18 serveringer primært baseret på fisk og skaldyr. 

Der er fokus på det både elegante og komplekse, præsenteret visuelt stramt og minimalistisk. 

Det er små mundfulde af koncentreret smag, fra det syrlige til det søde, fra det salte til det røgede, lavet på nye kombinationer af ingredienser og råvarer.

“Min vision om Hâidan er at skabe et sted, hvor vi overrasker vores gæster med nye kombinationer af smage og ingredienser, præsenteret på en smuk facon, som de ikke har oplevet før. 

Jeg er ikke bange for at udfordre og overraske mine gæster. Når du går ud for at spise, er der mere i det end blot at blive mæt. 

Det er også for at få fortalt en historie, for at blive underholdt og for at opleve noget nyt,” fortæller Gabriele Rizzo.

Gabriele Rizzo. Foto PR

Fra Italien over Kina til Skandinavien

Restauranten er bundet sammen af de oplevelser, som Gabriele Rizzo har haft i sit 32-årige liv.

Fra familiens restauranter i Palermo som barn, over Slow Food University som ung, til arbejdet på nogle af verdens mest prestigefyldte og nyskabende restauranter til i dag, hvor han åbner sin egen restaurant i Nordhavn. 

“Menuen er en fortolkning af mine oplevelser og erfaringer fra de mange steder, jeg har været og arbejdet. Kulturer, smage og mad, som jeg kan lide. Især det kinesiske køkken er undervurderet, der er mange muligheder her, i kombination med det skandinaviske og italienske køkken, og det vil jeg gerne vise gæsterne,” fortæller han.

Madens minimalistiske og kontrollerede udtryk går godt i spænd med indretningen af restauranten, som den danske designvirksomhed Menu står bag.

En skandinavisk indretning med rene linjer, afdæmpede farver og gennemført enkelthed komplementerer visionen om at gøre Restaurant Hâidan til en helhedsoplevelse.

Foto PR

Høje ambitioner 

Når Gabriele Rizzo går i køkkenet, er det med en stræben efter det perfekte og det innovative. 

Han laver mad med pincet og præcision. 

“Vi sætter en meget høj barre for alt, hvad vi laver og præsenterer – alle elementer spiller sammen om at skabe en helt unik oplevelse, når du besøger vores restaurant. 

Jeg har høje ambitioner og indrømmer gerne, at vi går efter vores gæsters ultimative anerkendelse, men også anerkendelse i form af en Michelinstjerne – og vi arbejder hver dag passioneret for at give vores gæster en oplevelse, som får dem til at tænke, sanse og undre sig,” fortæller Gabriele Rizzo.

Restaurant Hâidan åbner torsdag 24. august.

Frem til d. 6. september vil det være muligt at prøve Hâidans tastingmenu til 1.250 kr. (vin- og drikkemenu 950 kr.), mens køkkenet foretager de sidste justeringer, inden restauranten åbner med den faste menu 7. september. 

Herefter koster menuen 1.800 kr. og vin- og drikkemenu 950 kr. 

Læs mere og book bord lige her.

Hvad: Restaurant Hâidan
Hvor: The Audo, Århusgade 130, 2150 København
Hvornår: Åbner torsdag 24. august. Herefter åben onsdag – lørdag kl. 18.00-21.30 (køkkenet lukker kl. 21.30)

Del artikel

Andre læser også