Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hakuna Matat-Amen!: Gigantisk interesse for vild Disney gudstjeneste

Af Kaspar Mørk Arianto
Fotografik: Joe deSousa/Pixabay/MigogKbh
Fotografik: Joe deSousa/Pixabay/MigogKbh

Mickey-vor, 
du som er i Fantasia!
Helliget vortesvin dit navn,

komme di-Timon rige,

ske Alad-din vilje 
som i Atlantis således også i Hundredemeterskoven;

giv os i dag vort daglige forgiftede æble,

og forlad os vor elefantagtige flyveører, 
som også vi forlader vore dalmatinere,

og led os ikke i havheksens hule,

men fri os fra Jafar.

Thi dit er Elsa og glasskoen og sværdet i stenen i evighed! 
Hakuna Matat-Amen!

Okay, ovenstående bøn nok ikke en del af programmet, når Natkirken på Strøget holder stor Disney musikgudstjeneste fredag den 22. marts.

Men en journalist har vel lov til at føle sig guddommeligt inspireret en sjælden gang i mellem.

Læs også: Nostalgi: Se den uendelige historie i biografen

Tegnefilmsfællessang med folkekor

Til gengæld står den på nostalgisk fællessang med Gladsaxe Folkekor i et af Københavns smukkeste kirkerum – nærmere betegnet Helligåndskirken lige ved Amagertorv på Strøget.

Konceptet er en klassisk gudstjeneste, hvor de klassiske salmer dog byttes ud med hitbaskere fra Løvernes Konge, Den Lille Havfrue og andre tegnefilms-evergreens

Kendt for anderledes gudstjenester

Natkirken er kendt for at invitere folk indenfor til anderledes oplevelser med musik og kultur. Her har været temaer som Bob Dylan, Sebastian, ABBA og for nylig sågar en Justin Bieber-gudstjeneste, som trak fulde huse.

Disney-gudstjenesten finder sted fra kl. 19 til 20:30, og dørene til åbner allerede kl. 18.

Natkirkens ungdommelige præst, Jens Biegel-Fogh, styrer som sædvanligt løjerne.

Alt tyder på, at man skal slå bagdelen i kirkebænken i god tid, for i skrivende stund har mere end 10.000 mennesker meldt sig interesserede i eventet på Facebook.

Læs også: Skiiiidegodt: Kom ind og se den ‘hemmelige’ Olsen Banden-udstilling

Hvad: Disney Musikgudstjeneste
Hvor: Natkirken på Strøget, Helligåndskirken, Niels Hemmingsens Gade 5, 1153 København K
Hvornår: Fredag den 22. marts 2019 kl. 19-20:30. Dørene åbner kl. 18.
Hvor meget: Gratis entré
Hvordan: Læs mere om eventet på dette link

Del artikel

Andre læser også