Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Halleluja: Gratis gløgg, æbleskiver og gospel på Hotel Skt. Petri

Af Rasmus Kramer Schou

Luksuriøse hotel Skt. Petri har en tidlig julegave til alle københavnere. Kom med ganske gratis her og få æbleskiver, gløgg, juleknas og ikke mindst ægte julegospel fra koret.

Tilbage i 1999 lukkede det københavnske ikon Daells Varehus, men nogle år efter blev den gamle smukke bygning midt i byen ombygget til luksushotellet Hotel Skt. Petri.

Det blev i 2006 kåret til Danmarks bedste hotel og fik i 2017 faktisk endnu en makeover, så det står knivskarpt.

Læs også: MigOgKbh med Christopher: Fra simpel brunch til sindssygt på Søllerød Kro

Men selvom det er luksus fra øverste klasse, så er de også et inddragende hotel, der gerne inviterer alle sine bysbørn indenfor.

De har både restauranten DADA samt deres smukke store lobby med uendelig højt til loftet, hvor alle er velkomne til både mad og cocktails.

Læs også: DADA åbner fredag: København får mellemøstlig restaurant i topklasse

Gløgg og æbleskiver hos Skt. Petri Foto: Rais Foto

Oplev hotellet i i sin fulde pragt

Torsdag 14. november er der en oplagt mulighed for at opleve hotellet i fuld pragt, når de inviterer til litervis af god gløgg, lune æbleskiver og lækre julegodter – ganske gratis.

Læs også: Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København

Som om det ikke var nok, så kommer der en hel delegation af over 10 mand fra True Gospel Singers og synger julen ind på ægte gospelmanér med klap i hænderne og kraftfulde stemmer – må vi høre et halleluja.

Alle er velkomne fra kl. 16.30.

Læs også: Vores bud på de 10 i toppen: Her er Københavns bedste burgere

Samtidigt tænder de også lyset i deres ‘ensomme juletræ’ i hotellobbyen.

Det navn dækker over, at Skt. Petri sammen med Julehjælpen samler gaver ind til børn i november og december.

Hvad: Gratis gløgg og gospel
Hvor: Hotel Skt. Petri, Krystalgade 22 – bare tag rulletrappen op i den kæmpestore lobby
Hvornår: Torsdag 14. november fra kl. 16.30-19.00
Hvor meget: Gratis gløgg, æbleskiver og juleknas for alle

Del artikel

Andre læser også