MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Halloween for voksne: En rejse til dødsriget på Glyptoteket

Af Flemming Frøde
Halloween for voksne på Glyptoteket. Foto: PR
Halloween for voksne på Glyptoteket. Foto: PR

Nu er der ikke længe til den mest uhyggelige dag på året.

Og hvilken bedre måde at bruge allehelgensaften end at tage på en rejse til dødsriget?

Nede i Glyptotekets gravkammer ligger to ægyptere med en over 2.000 år lang historie.

Her kan alle interesserede voksne blive klogere på mumiernes fascinerende verden; fra livet langs Nilen i oldtidens Ægypten til vejen ind i dødsriget torsdag den 31. oktober.

Begravelsesritualer og dødsrige

Til Halloween på Glyptoteket vil museets ægyptolog, Tine Bagh, guide dig på en rejse gennem oldtidens ægypteres liv, deres gudetro, begravelsesritualer og dødsrige.

Tine Bagh kommer til at fortælle om forstyrrelser i gravkammeret, arkæologiske udgravninger og mumiernes rejse til museer verden over.

Det er derfor en unik mulighed for at høre vanvittige historier og anekdoter, fra en tid hvor man engang kunne købe mumiepulver på apotekerne, og hvor borgerskabet arrangerede mumieudpakninger for morskabens skyld.

Både før og efter oplægget er du velkommen til selv at gå på opdagelse i Glyptotekets ægyptiske gravkammer, der er virkelig noget at komme efter, sådan en uhyggelig torsdag i oktober.

Museet har åbent til kl. 21 om torsdagen, så der er rig mulighed for at opleve museet efter mørket er faldet på.

I Glyptotekets café kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas under palmerne. Se åbningstider og menu her.

Du kan komme ned og besøge Glyptotekets gravkammer. Foto: PR

En fascinerende tid

I 1822, med fundet af Rosettastenen, begyndte arkæologer at tyde hieroglyfferne og forstå mere om ægypternes liv og kultur i oldtiden.

100 år senere, med fundet af Tutankhamons grav, nåede ”ægyptomanien” nye højder verden over – i moden, kunsten og forskningen.

Mumier har altid fascineret mennesker. For ægypterne var mumificering et ønske om at give den afdøde evigt liv.

Det er først senere, at mumierne er blevet forbundet med gys og uhygge.

Du får adgang til museet hele dagen inkl. det spændende foredrag af Tine Bagh for 145 kroner, og billetter kan købes her.

Hvis du har årskort slipper du med 30 kroner, og alle under 27 år eller med et gyldigt studiekort skal blot af med 115 kroner.

Bemærk at arrangementet primært er målrettet voksne.

Hvad: Halloween på Glyptoteket
Hvor: Glyptoteket, Dantes Plads 7, 1556 København V
Hvornår: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 17 – 18

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien