Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Halloween-sjov for de mindste i Tivoli: Rasmus Klump, snobrød og halmlabyrint

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Halloween i Tivoli har været et kæmpe hit henover efterårsferien, og alle herlighederne fortsætter helt indtil d. 1. november.

Her er noget for alle aldersgrupper, men for især de mindste er alle sejl sat for et underholdende program.

I kan bl.a. glæde jer til to særlige Halloween-forestillinger med Rasmus Klump med gratis entré hver eneste dag frem til lukningen – “Slik eller Ballade” og “Pandekageskurken”.

Læs også Få byen ind i hjemmet: Premiere på de helt nye København-plakater

Foto PR

“Slik eller ballade” – Rasmus Klump gør sig klar til Halloween

Det er Halloween, og Flora har travlt med at pynte op, for der skal skæres græskarlamper.

Men hov! Der er noget meget genkendeligt ved det græskar, hun netop skal til at skære ud.

Og hvor er Græskarmanden henne?

Rasmus Klump er optaget af, hvad han skal være til Halloween. Han har mange spændende kostumer i sin udklædningskiste.

Men hvad er det nu egentlig, det her Halloween går ud på?

Mon ikke både Rasmus Klump, Græskarmanden og Flora finder det rigtige kostume og bliver klar til at sige ”slik eller ballade”?

“Pandekageskurken” – Jagten på de forsvundne pandekager

Rasmus Klump er på besøg hos Flora og opdager til sin store begejstring, at der står en stor stak pandekager på bordet.

Han glæder sig til at spise dem sammen med Flora.

Men pludselig er pandekagerne væk! Jagten på de forsvundne pandekager og pandekageskurken går nu i gang.

Heldigvis ender alt godt og festen kan begynde.

Foto PR

Mange sjove ting for børn

Udover de to sjove forestillinger med Rasmus Klump hver dag, så er der også mange andre sjove aktiviteter for de mindste.

Besøg for eksempel den kæmpe halmballelabyrint i hjertet af Tivoli. Lad børnene lege gemmeleg i labyrinten, som består af mere end 1.900 høballer.

Der er godt med plads så både små og store kan gå på opdagelse i labyrinten, der emmer af hyggelig efterårsstemning.

I kan også stige om bord på Det lille Spøgelsestog, og mød de søde og rare spøgelser på den hyggelige togtur, grille snobrød på Gemyse eller smage nogle af de uhyggeligt sjove lækkerier rundt omkring i Tivoli.

Hvad: Halloween for de mindste i Tivoli 2020
Hvornår: Sæsonen Halloween i Tivoli kører fra 9. oktober til 1. november. Det er 15. gang, der er Halloween i Tivoli.
Hvordan: Læs mere meget lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også