Han gør det igen: Fredag giver Mads Langer online koncert fra scenen i K.B. Hallen

Skrevet af: Michael Qureshi

Han gjorde det med stor succes for et par uger siden.

Nu gentager populære Mads Langer succesen med en gratis online koncert. Her er ALLE igen inviteret.

Sidste gang så tusinder af danskere med hjemme fra Mads Langers stue. Denne gang er scenen noget større.

Faktisk indtager Mads Langer scenen i genrejste K.B. Hallen, der genåbnede i 2019 efter en forfærdelig brand.

Spiller i en tom arena

Oprindeligt skulle Mads Langer have spillet for et fyldt K.B. Hallen i København, men grundet Corona-krisen bliver det bare Langer og bandet, som spiller.

Det bliver sendt Live på Ekstra Bladet, som streamer det på deres hjemmeside.

Mads Langer spiller naturligvis hans spritnye single 21:4, men også den nye sang han har lavet om fællesskabet i Corona-krisen.

Den hedder Mellem Linjerne (Sammen, hver for sig) og blev første gang spillet Live på TV 2.

Koncerten med Mads Langer kan man se med hjemme fra sofaen her i Hovedstanden og det øvrige Danmark.

Måtte aflyse udsolgt koncert

Mads Langer trækker normalt udsolgt alle steder rundt omkring i landet.

“Jeg skulle have spillet i KB-Hallen her fredag. Nu spiller mit band og jeg i en tom arena streamet live på eb.dk klokken 20.00. Det glæder jeg mig til. Selve koncerten i KB-Hallen er rykket til 13. november,” lyder det fra Mads Langer.

Det er en fantastisk trend blandt de danske artister. Både Hjalmer, Mads Langer samt Dizzy Mizz Lizzy har gjort noget i samme stil.

Det er med til at skabe godt humør, smil og vi kan mindes de dage hvor vi kunne gøre hvad vi vil uden frygt for at smitte andre mennesker.

Sidste weekend holdt Vi Elsker 90’erne også verdens største online 90’er fest, hvor bl.a. DJ SASH fik det til at runge hjemme i tusindvis af stuer.

De gør det i øvrigt igen lørdag d. 11. april.

Hvad: Mads Langer koncert
Hvornår: Klokken 20.00
Hvor: Du kan læse mere om det her