Han gør det igen: Umut vil lave byens vildeste taco i weekenden
Hvis der er en kok i København som for alvor aldrig står stille, så må det være Umut Sakarya.
Der er altid nye tiltag i gang, og vi har efterhånden set byens vildeste flæskestegsburger, bøfsandwich til durum fra hans hånd.
Nu er han klar med et nyt Pop Up projekt. I weekenden dukker han op på den mexicanske restaurant La Neta på Istedgade, hvor han fredag, lørdag og søndag står for at lave hans bud på Københavns mest snaskede taco.
La Neta Vesterbro og Guldkebab er gået sammen om at lave byens mest fedtede taco med det bedste fra begge verdener.
Flæskesvær og bearnaise sauce
Guldtacoen består af konfiterede svin, Carnitas (150g), hjemmelavede hvedetortillas, flæskesvær, spicy salsa de arból og toppet med dejlig dejlig bearnaise sauce og friske chilier!
Det hele skal selvfølgelig skylles ned med en Mexicansk Flyversjus – El Volador som de shaker på dagen. Ellers er det jo ikke ægte Umut-style.
Der laves omkring 200 om dagen i den kommende weekend, hvor dørene åbnes på fredag d. 12. juni kl. 18.00.
Hvad: Umut Pop Up – Guld Taco
Hvor: La Neta, Istedgade 88
Hvornår: Fredag d. 12. juni fra kl. 18.00, lørdag d. 13. juni og søndag d. 14. juni