Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Efter succes på Vesterbro: Hanzo bringer det bedste af Asien til Frederiksberg

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Madklubbens asiatiske restaurant, Hanzo, åbner på Frederiksberg.

Helt præcist i lokalerne på Sprogøvej 1, hvor frederiksbergborgerne fra d. 16. april kan tage på en gastronomisk smuttur til Asien.

Glæd dig til dampede Baos, friske forårsruller og meget, meget mere.

Foto PR

Kærlighed til det asiatiske køkken

Det seneste år har vi alle måtte kigge langt efter rejser til lande som Thailand, Vietnam og Japan.

Snart kan man dog få stillet en smule af rejselysten, når Madklubbens asiatiske restaurant Hanzo udvider med endnu en restaurant på Frederiksberg – dog i første omgang kun som takeaway.

Her vil Hanzos kokke tage dine smagsløg med på en smuttur til lande som Vietnam, Thailand, Japan, Kina, Cambodia og Indonesien.

“Lige så meget som jeg elsker at bo på Frederiksberg, lige så meget elsker jeg de smage, man finder i de asiatiske køkkener.

Derfor er det lidt af drøm, der går i opfyldelse, når vi snart kan åbne Hanzo her på Frederiksberg.

Med Hanzo vil vi skabe en rigtig neighbourhood-restaurant, hvor vi både kan hjælpe med et lækkert take away-måltid på en travl tirsdag, danne rammen om en aften ude med kæresten torsdag og skabe rammerne om en festlig lørdag aften ude med vennerne,” siger Anders Aagaard, der er ejer og stifter af Madklubben, som Hanzo er en del af.

Foto PR

Madoplevelse fyldt med smag og attitude

Håndværkerne er derfor i fuld gang med at renovere lokalerne, så man allerede fra d. 16. april kan træde ind i et helt specielt univers, hvor referencerne til Asien bliver tydelige.

“Men vi kommer ikke til at seate folk på miniature plastikskamler som på Hanois gadehjørner.

Vi tager de bedste elementer og mest charmerende elementer fra Asien og kombinerer dem med vores efterhånden store erfaring med at skabe restauranter, hvor man har lyst til at være en hel aften,” siger Anders Aagaard.

I køkkenet er landegrænserne tværet godt og grundigt ud.

Derfor møder man et menukort, hvor der kun er ét dogme = der skal være fuld fart på smagen.

Det betyder, at man blandt andet kan glæde sig til at smage Hanzos friske vietnamesiske forårsruller, de lækreste luftige baos, Hanzos legendarisk curry og en masse andre retter fyldt med smag og attitude.

Priserne kommer, som på Madklubbens andre restauranter, til at bevæge sig i et leje, hvor alle kan være med, og hvor man ikke skal frygte for koldsved, når tjeneren kommer med regningen.

Hvad: Hanzo åbner på Frederiksberg
Hvor: Sprogøvej 1, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbner for takeaway d. 16. april og siddende gæster fra 6. maj
Hvordan: Læs mere her og book her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også