Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Spis i dag

Har allerede mega populær ølbar i Kødbyen: Til sommer åbner de nummer to

Af Mathilde Mågård Hansen
ÅBEN. Foto PR
ÅBEN. Foto PR

I Kødbyen på Vesterbro ligger der mange populære steder.

Især hvis du er på jagt efter en kold fadøl.

En af de mest populære barer er ÅBENs ølbar, der ligger i Den Grønne Kødby.

Til sommer får den meget velbesøgte ølbar med eget bryggeri en ny søsterbar, og det bliver ikke så langt derfra.

Foto PR

I historiske omgivelser

Placeret i hjertet af Carlsberg Byen, får ÅBEN snart lov til at give nyt liv til, hvad der har været definerende lokaler for den stolte danske øltradition:

Carlsbergs historiske kedelhal opført i 1920, hvor det var samlingspunkt for bryggeriets centrale energikilder.

“Fra vi så lokalerne første gang, har det føles som den helt rigtige næste lokation for ÅBEN.

Kedelhallens bevaringsværdige detaljer, som minder om stedets vigtige kulturarv, gemmer på et stykke dansk ølhistorie, vi er beærede over at kunne give nyt liv.

De smukke lokaler fortjener at blive fyldt ud af glade gæster, der kan få stillet både tørst og sult med øllet som omdrejningspunkt; og vi glæder os til at byde indenfor meget snart,” udtaler Philip Hulgaard, stifter og direktør i ÅBEN.

For gæsten vil stedet være en nytænkende repræsentation af mødet mellem den verdenskendte historie og ølbranchens nye generation. 

Foto PR

Stort udeområde med sol hele dagen

Når gæsterne bydes velkomne senere på året, bliver det til et uformelt og uhøjtideligt mødested, hvor de kan glæde sig til at nyde øl, der serveres fra frithængende haner, og som er brygget i Kødbyen under et par kilometer fra stedet.

Det bliver en ølbar, hvor der kan nydes mad, der trækker tråde til bryggeriproduktionen, og som er skræddersyet til øllet i hanerne.

I tillæg til lokalerne vil der være et stort udeareal med heldagssol, der vil give bryggeriets bar i Kødbyen kamp til stregen som byens bedste solspot.

Det kan godt blive svært at konkurrere med lokationen i Kødbyen, men mon ikke den nye bar i Carlsberg Byen vil gøre sit bedste?

Stedet åbner efter planen senere på sommeren på Franciska Clausens Plads og vil henvende sig til både de lokale beboere i Carlsberg Byen såvel som ølglade turister og københavnerne, som higer efter gode solspots og humlede IPAer.

Hvad: ÅBEN åbner i Carlsberg Byen
Hvor: Franciska Clausens Pl. 29, 1799 København V
Hvornår: Åbner til sommer

Del artikel

Andre læser også