Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du set den?: Sådan kan du prøve den sejlende bil i Københavns Havn

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

GoMore søsætter nu en bil i Københavns Havn under fanen ‘Share or Sink’ – og udstikker kursen mod en halvering af antallet af biler i de største danske byer.

Over 2,65 mio. personbiler på danske nummerplader har lige nu asfalt under dækkene, men kun et fåtal af dem udnyttes effektivt.

Det koster dyrt for danskernes pengepung og planeten. Uden en kraftig klimaindsats kan verdenshavene stige med op mod 92 cm frem mod år 2100, og bilerne er det mest kritiske indsatsområde, hvis der skal skabes hurtige og langvarige grønne gevinster.

GoMore – som er Danmarks største platform for deling af biler – sigter derfor mod at fjerne halvdelen af bilerne fra vejene i de største danske byer, så Danmark kan holde sig oven vande i klimakampen.

Første bil fjernes, når GoMore nu smider en bil i Københavns kanaler. Her vil den de næste par uger sejle under fanen ’Share or Sink’ – og give gratis sejlende køreture.

’Share or Sink’-bilbåden er fortøjet ved Kayak Bar i København.

PR-foto

Bilbåden sejler i denne og næste uge

Bilbåden sejler på el og er i København i uge 32 og 33, inden den senere på sommeren sejler i Stockholm. Alle kan booke et gratis lift med bilbåden lige her via dette link

“Vi hjælper mennesker med at dele bil, så vi sammen kan bruge vores ressourcer bedre og passe på planeten.

Når vi stiller vores biler til rådighed for hinanden, kan flere undvære at eje en. I klimakampen er vi alle i samme (bil)båd, og derfor søsætter vi en bil for at minde politikere, erhvervslivet og danskerne om, at vi har et stort problem at løse i fællesskab,” siger Matias Møl Dalsgaard, direktør i GoMore, der faciliterer bildeling gennem samkørsel, privat biludlejning og leasing.

Nøglefrie løsninger er et hit

Heldigvis har det aldrig været lettere at dele bil, uanset om man er til samkørsel eller privat biludlejning.

Senest har nøglefrie løsninger i private lejebiler revolutioneret bilejerskabet for mange danskere, der let og fleksibelt deler bil uden personlig overdragelse af bilnøgler.

En Nøglefri GoMore-lejebil deles i gennemsnit mellem 12 familier pr. kvartal.

“Teknologien har for længst indhentet delelysten, og intet er til hinder for, at flere kan droppe at eje bil. I stedet kan man nemt, nyttigt og nøglefrit leje en bil i nabolaget efter behov, så bilen bruges effektivt. Vi kunne allerede i dag halvere antallet af biler i de største byer, hvis flere prioriterede at leje frem for at eje,” siger Matias Møl Dalsgaard.

Del artikel

Andre læser også