Har du svært ved at finde et domæne, som du kan lide?
Det kan være en længerevarende proces, når du skal vælge et domæne. Det er selvfølgelig vigtigt, at du sørger for at vælge det rette domæne, men du bør heller ikke gå så meget i analyseparalyse, at du slet ikke får valgt et domæne. Det vigtigste er trods alt, at du finder et domæne, som du kan lide, og at du derefter kan få startet din hjemmeside.
Men hvis du har svært ved at finde et domæne, som du kan lide, blandt de ledige domæner, der findes, kan du her få nogle råd til, hvordan du bedst kan vælge det rette. Det kan jo være, at alle de domæner, som du finder på, allerede er taget.
1. Kontakt domænets ejer
Hvis der er et domæne, som du virkelig godt kan lide, og du bare ikke kan finde på et andet, kan du prøve at kontakte domænets ejer for at se, om de har lyst til at sælge. Du kan være heldig, at du kan købe det alligevel. Det vil dog som regel kun virke, hvis domænet ikke rigtigt bliver brugt nu – eller hvis du har mulighed for at betale mange penge for det.
2. Brug alternative endelser
Har du fundet et domæne, som du virkelig godt kan lide, men hvor det ikke er ledigt, kan du også overveje at bruge en alternativ endelse til det. Måske har du ledt efter et .dk-domæne, men hvad med et .com-domæne eller et .nu-domæne.
Der findes i dag virkelig mange forskellige endelser. Det vil derfor være nemt for dig at finde frem til den helt rette endelse til dit domæne. Du kan måske endda bruge endelsen som en del af dit firmanavn, hvis det er et nyt firma. Du kan for eksempel få endelser som .ninja, .clothing og .shop.
3. Find inspiration på nettet
Virker det hverken at kontakte ejeren af domænet, du gerne ville have, eller at købe det med en alternativ endelse, kan du finde masser af inspiration til at finde et domæne på nettet. Der findes for eksempel domænegeneratorer, der kan hjælpe dig med at vise, hvilke domæner der er ledige.
De fleste domænegeneratorer er på engelsk, men de kan stadig hjælpe dig med at få masser af inspiration til, hvordan du kan bygge et domæne op. Nogle gange kan det være alt, hvad du har brug for.
Husk, at holde dit domæne så kort som muligt, selvom det kan være svært med de ledige domæner, der er at vælge imellem.