Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har fået nok: Vil sætte nye grænser og smide delecykler ud af København

Af André Bentsen
Det skal være slut med delecykler, der flyder på fortovene i København, mener lokalpolitiker. Foto: Privat
Det skal være slut med delecykler, der flyder på fortovene i København, mener lokalpolitiker. Foto: Privat

Du kigger lige nu på et billede fra Vejlands Allé, men det kunne lige så godt være Østerbrogade eller Fælledvej.

Overalt, hvor du går i dag – hvis du da kan komme til – risikerer du, at delecykler fylder meget på fortovene.

Især omkring hovedstadens mange turistattraktioner og trafikknudepunkter kan det være svært at lege jorden er giftig med en barnevogn eller indkøbspose på slæb.

“Men nu skal det være nok,” mener Niels E. Bjerrum (S) fra Borgerrepræsentationen.

“Jeg har ærlig talt meget svært ved at se, at dette syn skulle være et plus for vores ellers så skønne København,” starter han.

“Jeg og Socialdemokratiet kæmper derfor politisk for, at vi på Københavns Rådhus får nogle bedre muligheder for at regulere alle udlejningscyklerne som fylder og flyder i byen,” udtaler Niels E. Bjerrum.

Til MigogKbh uddyber han:

“Vi skal både kunne sætte en øvre grænse for antallet af delecykler i byen, nemmere kunne smide operatører der ikke opfører sig ordentligt ud af byen og så skal vi løbende have langt bedre kontrol med at cyklerne fordele sig hensigtsmæssigt og ikke står steder de ikke må.

Der er bare et problem.

Den slags kræver nemlig, at loven ændres i Folketinget.

“Sæt i gang siger jeg bare,” svarer Niels E. Bjerrum til det faktum.

Hvorfor er det et problem, hvis firmaerne operere inden for lovens rammer? Og hvad vil I selv gøre helt konkret?

“Jeg og S har bedt teknik- og Miljøforvaltningen om at komme med en en sag, hvor de kommer med bud på hvordan vi kan stramme op på reguleringen inden for den nuværende lov – jeg har bedt om at de også ser på hvad der kræver lovændringer i Folketinget – vi har nemlig fået meget dårlige redskaber for reguleringen på delecylker – vi har brug for regler der ligner dem på området for elløbehjul til udlejning.”

“Jeg har også gjort Transportministeren opmærksom på dette – problemet er størst ved transport knudepunkter og hvor der er få cykelstativer. Også på fortorve og pladser ved turistattraktioner. Men – en del af problemet er, at kommunen idag ikke registrerer dette. Så det er step 1 – at samle data.”

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag