Har hjulpet kvinder landet over: Nu har de åbnet butik på Frederiksberg
De fleste kvinder kender nok følgende scenarie: Du skal til bryllup eller et andet arrangement, hvor du gerne vil have et par høje hæle på.
Du ved samtidig godt, at du ikke kan holde ud at have dem på en hel aften, så derfor tager du et par flade sko med, som du kan skifte til, når fødderne er blevet for ømme.
Dette scenarie ønskede den danske designer Frederikke Antonie Schmidt at ændre på, og derfor stiftede hun roccamore med en mission om at lave markedets mest komfortable høje hæle.
Hun udviklede så den unikke roccamore sål, der giver højhælede sko en helt unik komfort, så du kan gå i dem i flere timer uden ømme fødder.
Nu kan du få fingrene i et par af disse sko på Frederiksberg, for torsdag den 1. august åbnede roccamore butik i Frederiksberg Centret.
Sko til en hver anledning
I butikken på Frederiksberg kan du finde alt fra stilfulde, sorte pumps med blokhæl til elegante glitter-stiletter med plateau.
Selvom de er mest kendt for deres komfortable høje hæle, vil du også kunne finde et stort udvalg af andre styles.
Alt fra en behagelig ballerina til flade sandaler, sporty sneakers og klassiske læderstøvler
Find en behagelig ballerina med super blød sål i din yndlingsfarve, et par støvletter med lille hæl eller loafers med nitter.
Deres modeller produceres i mange forskellige farver, så der er noget til et hvert outfit.
De har endda også et udvalg til kvinder med ekstra små eller store fødder, så hvis du har svært ved at finde et par sko der passer i almindelige skobutikker, skulle du prøve at svinge forbi Roccamores nye butik.
Bobler og brudesko
Når den store dag nærmer sig, og du skal have fundet et par smukke brudesko, kan du helt sikkert finde et par hos roccamore på Frederiksberg.
De fører både klassiske brudesko i hvidt og lyst læder med fine detaljer som perler og spænder, og du kan også finde mere iøjnefaldende brudesko i guld, glitter og plateau.
For at du som kommende brud kan få en særlig oplevelse, kan du få en privat shopping session i butikken på Frederikbserg.
Her kan du tage din mor og veninder under armen og blive guidet til den perfekte brudesko, mens I nyder et glas bobler.
Du kan læse mere om deres brudesko og booke en private session her.
Mens mor og veninder alligevel er i butikken, kan de også tage et kig på udvalget af festlige og farvestrålende pumps, stiletter og ballerinaer, der matcher bryllupsoutfittet.
Du behøver ikke længere en plan B
Takket være roccamore behøver du ikke længere at have et par back-up sko under armen.
Deres unikke sål aflaster nemlig din fod og sikrer, at din vægt fordeles optimalt, så du kan have højhælede på til både hverdag og fest.
Så hvis du har planer om at danse natten lang, går du ikke galt i byen med et par stiletter fra roccamore.
Alle deres sko håndlaves i Italien eller Portugal hos skoproducenter med fokus på håndværksmæssige traditioner, etisk skoproduktion og minimering af klima- og miljøaftryk.
Der er fokus på den gode kvalitet, så du får et par sko, der holder så længe som muligt.
Hvis du endnu ikke har prøvet følelsen af at træde ned i et par stiletter fra roccamore, er det altså bare om at besøge den nyåbnede butik på Frederiksberg.
Læs mere om åbningen af den nye butik på Frederiksberg Centrets hjemmeside.
Hvad: Roccamore åbner butik i Frederiksberg Centret
Hvor: Frederiksberg Centret, Falkoner Allé 21, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Butikken åbnede torsdag den 1. august 2024. Åbent hverdage kl. 10-19 samt weekender fra 10-17