Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Har solgt millioner af billetter: Nu inviterer The Weeknd København på dobbeltdate

287421a0-beec-4782-bee8-0a0115057c06-w_576_h_2000
Foto: Hyghly Alleyne

Mens millioner af fans verden over har kæmpet om billetterne, giver The Weeknd nu København dobbelt så store chancer for en fed aften.

Torsdag aften skød den canadiske superstjerne den europæiske del af sin rekordstore stadionturné i gang foran næsten 43.000 fans i Manchester.

Næste stop er Parken, hvor han giver to koncerter i næste uge.

The Weeknds “After Hours Til Dawn”-turné er allerede blevet en af de største nogensinde. Alene i 2026 har turnéen solgt mere end 3 millioner billetter og omsat for over 440 millioner dollars.

København er næste stop

Den europæiske turné åbnede med et udsolgt show på Etihad Stadium i Manchester, hvor publikum blev mødt af en ny storslået sceneproduktion med dansere, lasere, flammer og en 12 meter høj guldfarvet skulptur skabt specielt til turnéen.

På sætlisten var både nye sange fra albummet “Hurry Up Tomorrow” og nogle af The Weeknds største hits som “Blinding Lights”, “Starboy” og “Can’t Feel My Face”.

Efter endnu en udsolgt aften i Manchester går turen videre til København, før superstjernen fortsætter til blandt andet Paris, Amsterdam, Milano og London.

Har skrevet historie

Turnéen har allerede skrevet sig ind i musikhistorien. Med mere end 7,5 millioner solgte billetter fordelt på 153 koncerter er “After Hours Til Dawn” blevet den mest indtjenende turné nogensinde for en mandlig soloartist.

Siden starten i 2022 har turnéen besøgt Nordamerika, Europa, Latinamerika og Australien, og senere på året afsluttes rejsen med en række stadionkoncerter i Asien.

Hjælper børn gennem billetsalget

The Weeknd samarbejder samtidig med organisationen Global Citizen og FN’s Verdensfødevareprogram.

For hver solgt billet i Europa doneres en euro til initiativer, der skal hjælpe børn med adgang til uddannelse og støtte arbejdet mod sult.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.