Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Afgøres mandag: Havnebad skal måske udvides med 10 meter høj tilbygning

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
BIG's bud på en udvidelse af havnebadet ved Islands Brygge. Foto: Illustrion, BIG
BIG's bud på en udvidelse af havnebadet ved Islands Brygge. Foto: Illustrion, BIG

Havnebadet ved Islands Brygge i København bruges flittigt, når sommersolen bager, og københavnerne trænger til at køle af med en tur i vandet.

Men også om vinteren er området velbesøgt, for vinterbadere i massevis tager sig en frisk dukkert i de kolde måneder.

Og står det til vinterbadeklubben Vinterbad Bryggen, så skal havnebadet ved Islands Brygge udvides med 752 kvadratmeter, så der bliver bedre plads til de mange medlemmer.

Forslag til udvidelse af havnebadet ved Bryggen

Vinterbadeklubben har fået Bjarke Ingels Group til at komme med et bud på en mulig udvidelse af de eksisterende faciliteter, og forslaget indeholder en 10 meter høj bygning, der stikker otte meter op over terrænet.

Det eksisterende udspringstårn ved Islands Brygge stikker tre meter op over terrænet.

Delte meninger

Inde i tilbygningen skal der være omklædningsrum og fem saunaer, som kan benyttes af Vinterbad Bryggens cirka 3200 medlemmer, og på taget skal der være siddepladser, som er offentligt tilgængelige og kan benyttes af alle.

Forslag til udvidelse af havnebadet ved Bryggen

Ifølge ugeavisen.dk er der delte meninger om planerne for havnebadet, og hvorvidt der bør gives tilladelse til at opføre tilbygningen.

Særligt tilbygningens højde diskuteres blandt de lokale borgere.

Flere mener, at den vil begrænse eller helt blokere udsigten fra Islands Brygge over havnen.

Det københavnske teknik- og miljøudvalg skal mandag 11. januar tage stilling til forslaget.

Læs også: Hop i havnen: København har fået to nye bassiner til vinterbadere

Del artikel

Andre læser også