Endelig klar til åbning: Populær sandwichbutik slår dørene op i ny bydel

I mere end 40 har har Helges ost langet kvalitetsoste og andre delikatesser over disken i den lille butik på Værnedamsvej.
Udover alverdens lækre oste, pølser og luksus-konserves kan du også købe Københavns meget vel bedste sandwich.
Enorm efterspørgsel fra både madglade københavnere, turister og restauranter gjorde, at de sidste sommer åbnede endnu en forretning – denne gang på Østerbro.
Tilbage i juni måned blev det meldt ud, at Helges Ost overtog lokalerne hos Allé Konditoriet og dermed ville åbne deres tredje butik.
Åbningen har vi ventet længe på, men i dag er de endelig klar til at slå dørene op.

Prøver nye ting af
Den nye butik bliver ikke en tro kopi af de to andre, men derimod et sted, hvor Helges Ost får mulighed for at udforske nye idéer.
Fordi de overtager et tidligere bageri, åbner det op for nogle andre muligheder:
“Vi håber at komme til at prøve nogle nye ting i Valby – nu det også er et bageri, er der flere muligheder for at gøre lidt,” fortalte ejer Sune til MigogKbh tilbage i juni måned.
Selvom de ser frem til at eksperimentere og prøve nye ting af, er alt alligevel ved det gamle.
Sune lover i hvert fald at deres sandwiches naturligvis vil være på menuen i Valby – og det samme vil deres lækre oste og andre delikatesser.
Læs også: Direkte fra Italien: Pasta-paradis åbner på Frederiksberg Alle kaffe-drikkende københavnere kan også se frem til lidt ekstra forkælelse i Valby.
“Vi kommer til at købe en fed kaffemaskine og lave noget god kaffe. Der er også et relativt stort udeområde, hvor man kan sidde ude foran – og der er masser af sol.”
Valby får altså sin helt egen version af Helges Ost – en butik med både velkendte favoritter og nye lækkerier.
Følg med på Instagram for flere lækkerier.
Hvad: Helges Ost åbner ny butik i Valby
Hvor: Vigerslev Allé 80, 2500 Valby
Hvornår: Åbner d. 28. oktober