MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Genbrugsguld: Nytænkende secondhand-koncept flytter til Nørrebro

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Markedet for secondhand tøj (eller genbrug om man vil) er eksploderet i København henover de seneste par år, og i november 2020 åbnede Hello Good Buy fra Norge deres første butik i Danmark på Gammel Kongevej.

Nu flytter butikken fra Frederiksberg til Elmegade på Nørrebro.

Det skal være nemt at shoppe bæredygtigt, og derfor tilbyder de penge og point for tøj, sko og accessories, som du ikke længere har brug for.

Læs også Guide til shopping: Her finder du 6 lækre secondhand-butikker i København

Foto PR

Fra Frederiksberg til Nørrebro

Fremover skal du en tur forbi den hippe del af Nørrebro, hvis du gerne vil besøge Hello Good Buy.

Tidligere har Hello Good Buy nemlig haft butik på Gl. Kongevej, men nu genåbner de i nye lokaler på Elmegade.

“Drømmelokation! Det bugner med spændende, bæredygtige koncepter på Nørrebro, som vi selv er store fans af, så vi glæder os helt vildt til at blive en del af området.

De populære madkoncepter, Grød og Nicecream startede sin rejse på Nørrebro; derudover finder du den største samling af genbrugsbutikker i området med bl.a. flere Røde Kors-butikker, PRAG og mange selvstændige butikker.

Det flyder med innovative, lokale koncepter, der hver især er fokuseret på kvalitet, bæredygtighed, plantebaseret eller recycling.

Nørrebro er med andre ord vores favorit område til shopping, mad og hygge,” fortæller de to piger bag konceptet, Silja og Sarah.

Foto PR

Få penge for dit brugte tøj

Konceptet omkring Hello Good Buy stammer fra Norge, hvor det har haft succes med fokus på sæsonaktuelle items og et fair prisniveau.

Hello Good Buy tilbyder penge og point for tøj, sko og accessories, som du ikke længere bruger.

Medarbejderne sætter en umiddelbar salgspris på det, de gerne vil købe, og så kan du vælge mellem at modtage 40% af prisen i Store Credit eller 25% i kontanter.

Pengene får du med det samme.

Butikkerne er indrettet med genbrug, og der fokuseres på bæredygtighed i alle led.

Hvad: Hello Good Buy
Hvor: Elmegade 18, 2200 København N
Hvordan: Læs mere om konceptet her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram