Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

250 kr. for et kilo tøj: Kæmpe second hand-marked indtager København i to dage

Af Michael Qureshi
Foto: PR
Foto: PR

Corona har sat en kæp i hjulet for rigtig mange ting i 2020.

Men hvis man er gode til at holde sig til de gældende restriktioner, så er det stadig muligt at afholde arrangementer.

Fredag d. 6. november og lørdag d. 7. november sker der dog noget rigtig spændende i DGI Byen for dem, der elsker at gøre et kup.

Folkene bag det populære Hello Vintage har endnu engang pakket deres lastbiler til randen med lækre retro- og vintageklæder, der ville kunne gøre selv Lady Gaga misundelig.

Kursen er sat mod DGI Byen og allerede i den første uge i november dine nysgerrige fingre få fri leg i de over to tons klæder, som Hello Vintage har medbragt til anledningen.

Bland-selv-vintage

Og du behøver ikke at holde dig tilbage. Det helt særlige ved Hello Vintage er nemlig, at du betaler for dit tøj, som du ville betale for bland-selv-slik i supermarkedet.

Ganske vist er kiloprisen på 250 kr. en anden, men til gengæld holder glæden meget længere end en fredag aften – og du undgår nok også mavepine.

I følge Hello Vintage går der ca. 4-6 stk. tøj pr. kilo, men der er intet minimumskøb. Du kan altså købe lige så meget (eller lidt), du vil. Prisen afgøres ud fra vægten af tøjet.

Sortimentet er særligt udvalgt og udplukket efter modens hotteste trends, men har samtidigt rødder helt tilbage til de flippede 70’ere.

Overholder Covid-19 regler

Hello Vintage skriver selv;

Du finder selv dine favorit-items blandt 2.5 tons vintage, retro & secondhand tøj, og betaler det hele i vægt – 250 kr pr. kilo / INTET minimum køb – præcis som ved bland selv-slik!

I forhold til de gældende Corona-regler skriver de;

Vi følger de retningslinjer, der er udstedt af sundhedsstyrelsen, og må have op til 140 personer i hallen samtidigt.

Hallen er 800 kvm. og der er fin mulighed for at stå udenfor – samt vil vi sørge for at evt kø ved indgang og kassen bliver styret. Det vil også være adgang til håndsprit.

Hvad: Vintage Kilo Sale
Hvor: DGI Byen
Hvornår: Fredag d. 6. november 2020 kl. 15.00-19.00
Lørdag d. 7. november 2020 kl. 11.00-15.00
Entré 30 kr. – se Facebook-begivenhed her

Del artikel

Andre læser også