Helt fantastisk: Nordlys spottet tæt på København i nat

Et meget sjældent fænomen kunne i nat ses tydeligt flere steder i Danmark – også tæt på København.
Blandt andet på Sjællands nordkyst kunne det smukke nordlys ses helt ekstraordinært.
Fotograferne fra Presse-fotos.dk fangede det smukke syn ved Hirtshals, men fortæller også, at fænomenet kunne ses fra blandt andet Hornbæk.
Ifølge TV 2 Vejret kunne nordlyset også opleves over Rågeleje.
Kaldes også polarlys
Mange havde taget opstilling i biler og ude på strande samt andre åbne områder ved udsigt til vandet.
Som regel er de bedste tidspunkter at opleve nordlys omkring forårs- og efterårsjævndøgn.


Nordlys (latin aurora borealis) og sydlys (på den sydlige halvkugle, latin aurora australis) – også kaldet polarlys – opstår, når elektrisk ladede partikler strømmer mod Jorden, og disse partikler skaber forstyrrelser i Jordens magnetfelt.
Fænomenet befinder sig mellem 90-500 km over jordoverfladen.