Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt særlig Segway-citytur for lokale: Lær København at kende på en ny måde

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Mens Corona har sat en stopper for de fleste af vores sommerferieplaner og andre fornøjeligheder, giver det i stedet helt nye muligheder for at opleve dele af din by, som du måske aldrig har set før.

Med segway-turen, ”På Kanten af København”, kommer I både en smut forbi populære Nyhavn og Operaen men også længere ud på Refshaleøen, hvor I vil se spændende dele af hovedstaden og høre historier, som I formentlig aldrig har hørt før.

Segway er en sjov og underholdende aktivitet, hvor næsten alle kan være med – den perfekte sommerferieaktivitet for hele familien.

Læs også Helt vildt: Den Blå Planet har fået donationer for over 2 mio. kr. på få dage

Foto PR

På kanten af København

Vi kender alle sammen Rådhuspladsen, Kgs. Nytorv og Den Lille Havfrue.

Alle meget fine attraktioner for byens normalt mange turister, men måske knap så interessante, hvis man har boet i København i mange år.

Alt tyder dog på, vi skal tilbringe foråret og sommeren i Danmark, så hvilket bedre tidspunkt findes der, til at udforske nye dele af vores allesammen elskede by?

Segway Tours Copenhagen har nu specialdesignet en unik oplevelse for lokale.

Der er afgange hver dag, og turen tager dig på en guidet rundtur i København, hvor selv den største Kbh-kender bliver klogere på sin egen by.

Kom bl.a. ud forbi fregatten Peder Skram, se de mange flotte arkitektoniske bygninger på Refshaleøen og hør den morsomme historie om ubåden, Sælen.

Læs også 5 fede ting i København hvor du kan invitere og udfordre dine venner

Foto PR

Mulighed for private ture

Segway er en sjov aktivitet for alle – dog med en minimums alder på 10 år.

Dette er en unik måde at få teenageren væk fra computeren, tage kæresten med på tur eller planlægge en familietur for to eller tre generationer sammen.

Såfremt der skulle være én eller to i gruppen der ikke har mod på segway, så er der mulighed for at deltage på samme tur på en cykel.

Er I mere end seks personer, kan turen reserveres som en privat tur.

Uanset om I kører på en af de guidede ture eller en privat tur, er det en lærende og anderledes måde at være sammen på hver for sig.

Segway Tours Copenhagen er også et populært tiltag til for eksempel firmature, og de kan håndtere op til 50 deltagere samtidigt – dog opdelt i mindre hold med maksimalt 10 deltagere pr guide.

Der er mulighed for både kortere og længere ture.

Læs også Guide til shopping: Her finder du 6 lækre secondhand-butikker i København

Foto PR

Alle ture inkluderer hjelm med indbygget live guiding fra en meget humoristisk lokal guide, en gratis drink efter turen, personlige anbefalinger og en lille gave.

Hvad: Segway-turen ”På Kanten af København” – oplev nye sider af din hovedstad
Hvor: Afgang fra Segway Tours Copenhagen, Nikolaj Plads 34, 1067 København K
Hvornår: Alle dage kl. 14.00 eller kl. 17.00. Mulighed for private ture op det tidspunkt man ønsker.
Hvordan: Læs meget mere og reserver lige her
Hvor meget: Turen varer 1,5 time og koster 450 kr.

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også